Alle medarbejdere har ret til 5 ugers ferie per ferieafholdelsesperiode. Ferieafholdelsesperioden løber fra 1. september til den 31. december året efter, dvs. perioden er 16 måneder lang.

Ferie optjenes derimod i ferieåret, som løber 1. september til 31. august året efter.

Optjening af ferie

Medarbejdere, der er ansat mere end 1 måned optjener 2,08 feriedage per måned.

Ved ansættelser på kortere end 1 måned optjenes 0,07 feriedage per dag i ansættelse.

Afholdelse af ferie

Der findes to typer ferie i ferieloven: Hovedferie og restferie.

Hovedferie udgør 15 dage, svarende til 3 uger og skal som udgangspunkt holdes samlet i hovedferieperioden, som løber fra 1. maj til 30. september.

Restferien udgør den øvrige ferie, dvs. 10 dage, svarende til 2 uger og kan placeres frit i ferieafholdelsesperioden.

Afholdelse af ferie i timer

Udgangspunktet er at ferie skal afholdes i hele dage.

For medarbejdere, der er omfattet af hovedoverenskomsten mellem HORESTA og 3F, kan ferie dog afvikles i timer. Det betyder, at fuldtidsansatte medarbejdere har ret til 185 ferietimer. I disse tilfælde kan der fradrages løn svarende til det antal timers ferie, der holdes. Læs mere herom i Ferieregulativet i Overenskomstens del 2.

Varsling af ferie

Hvis det ikke er muligt at imødekomme medarbejderens ønsker for, hvornår ferien skal holdes, kan arbejdsgiver varsle feriens placering for medarbejderen.

Medarbejderen har ret til at holde 3 ugers sammenhængende hovedferie i perioden 1. maj – 30. september. De 3 ugers hovedferie skal varsles med 3 måneder.

De øvrige 2 ugers restferie skal varsles med 1 måned.

Der kan ikke aftales et generelt forkortet varsel for hoved- eller restferie med medarbejderen, men der kan indgås konkrete aftaler, som fraviger lovens ferievarsler i en aktuel situation om ferieafholdelse.

Når ferien er aftalt eller varslet, kan placeringen af ferien i udgangspunktet ikke ændres ensidigt, hverken fra arbejdsgivers eller medarbejders side.

Se også afsnittet om ”Opsigelse og ferie” om de særlige regler for varsel af ferie under opsigelse og fritstilling.

Dette indhold er kun synligt for medlemmer af HORESTA. Vores eksperter rådgiver vores medlemmer inden for hoteller, restauranter og turismevirksomheder om alt fra jura og fødevarer til miljø, økonomi & politik. Hvis du vil have glæde af vores viden, er du meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.

Downloads for medlemmer

Medlemmer af HORESTA kan downloade relevante notater om ferie nedenfor:

 

Dette indhold er kun synligt for medlemmer af HORESTA. Vores eksperter rådgiver vores medlemmer inden for hoteller, restauranter og turismevirksomheder om alt fra jura og fødevarer til miljø, økonomi & politik. Hvis du vil have glæde af vores viden, er du meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.

FAQ - Den nye ferielov
Downloads

HORESTA har samlet svarene på de oftest stillede spørgsmål om den nye ferielov.

Dette indhold er kun synligt for medlemmer af HORESTA. Vores eksperter rådgiver vores medlemmer inden for hoteller, restauranter og turismevirksomheder om alt fra jura og fødevarer til miljø, økonomi & politik. Hvis du vil have glæde af vores viden, er du meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.

Callcenter
juridisk rådgivning

HORESTAs callcenter er åbent
Mandag - fredag kl. 08.30 - 16.00

Tlf.: +45 35 24 80 40

Mail: [email protected]