A la carte restauranter, bøfhuse, pizzeria, cafeer m. håndtering af fersk kød/ æg, restauranter m. buffetservering, kantiner, forsamlingshuse, pensionater. Sideindhold Brug skemaet nedenunder til at vurdere, hvornår en ny aktivitet eller en ændret aktivitet i virksomheden er så væsentlig, at det skal anmeldes til Fødevarestyrelsen.
- modtage vildt direkte fra jæger.
- modtage rå mælk.
- levere mad ud af huset (catering).
- anvende økologisk spisemærke.
- fødevarer til en anden detailvirksomhed.
- indføre fødevarer (import fra tredjelande eller samhandel fra en EU-medlemsstat). Det er også en væsentlig ændring, hvis virksomheden hidtil har samhandlet indenfor EU og nu vil importere fra tredjelande.
- dele sine lokaler med en anden fødevarevirksomhed. Den anden fødevarevirksomhed skal autoriseres eller registreres som selvstændig virksomhed, hvis den er over bagatelgrænsen.
- en restaurant, som afholder madlavningskurser.
- En virksomhed, der normalt har åbent året rundt, indstiller sine fødevareaktiviteter i en periode på mere end seks måneder.
- En sæsonvirksomhed holder lukket i den periode, hvor virksomheden normalt har åben.
MADLAVNINGSKURSER I RESTAURANTER
Restauranten skal søge den lokale fødevareregion om tilladelse til at lave kurser for private i restaurantens køkken.
Det står i autorisationsbekendtgørelsens §21: I en fødevarevirksomhed må ikke udøves andre aktiviteter end sådanne, hvortil den er autoriseret, eller hvorom den har modtaget bekræftelse på at være registreret.
Aktiviteten skal være beskrevet i egenkontrolprogrammet. Det skal den for at sikre, at restauranten har procedurer, der sikrer mod kontamination af maden til restaurantens gæster.
Et element i procedurerne kan være en tidsmæssig adskillelse af kurset og af madlavningen til restaurantens gæster.
1/3 regel
En almindelig restaurant kan levere animalske fødevarer til andre detailvirksomheder indenfor grænserne af 1/3- reglen, dvs. afstand-, mængde- og omsætningsgrænser. Virksomheden skal have dokumentation for leverancerne, uanset om der er tale om salg eller donation.
En virksomhed kan vælge at levere animalske varer efter oplagringsreglen. Det vil sige, at så længe varerne blot er oplagret, og virksomheden overholder temperaturkravene for oplagring af de pågældende varer, så er de animalske varer ikke omfattet af 1/3-reglen.
Restauranten kan på samme tid være registreret til at levere efter oplagringsreglen og 1/3-reglen.
Dokumentation for den leverede mængde
Hvis restauranten vil gøre brug af 1/3-reglen, kan den igennem en kortere periode f.eks. en måned samle dokumentation for leveringer efter 1/3-reglen, som viser, at leveringerne holder sig indenfor grænserne. Den valgte periode skal være repræsentativ for virksomhedens normale leveringer. Restauranten kan derved sandsynliggøre at holde sig inden for grænserne for hele årets leverancer. Ved tvivl kan Fødevarestyrelsen altid forlange, at virksomheden fremover skal kunne fremvise dokumentation, der dækker hele regnskabsårets leverancer.
Sporbarhed
Sporbarhedsreglerne gælder fuldt ud både ved markedsføring omfattet af oplagringsreglen og 1/3-reglen. Dette indebærer, at restauranten skal registrere sporbarhedsoplysningerne for de fødevarer, som leveres til andre detailvirksomheder.
1/3- regel - eksempler på registrering
Hvis to virksomheder på hver sin adresse har samme ejer, skal virksomhederne være registreret hver for sig. Virksomhederne kan have samme CVR-nummer. Hver restaurant kan i begrænset omfang levere til andre detailvirksomheder. Overførsel af varer fra ejerens ene butik til den anden skal regnes med i den begrænsede leverance til andre detailvirksomheder.
Når afdelinger er registreret med samme CVR-nummer og P-nummer, skal overførsel af varer fra den ene afdeling til den anden ikke regnes med i den begrænsede leverance til andre detailvirksomheder, men leverancerne skal fra alle afdelingerne ses samlet og vurderes ud fra den samlede omsætning, og mængden af animalske fødevarer beregnes ud fra alle afdelingers levering af animalske fødevarer til andre detailvirksomheder.
Når en restaurant åbner en anden detailvirksomhed i nærheden, som kun er åben i en afgrænset periode, kan denne i visse tilfælde anses for at være del af den første detailvirksomhed, således at levering mellem virksomhederne ikke skal anses for at være levering fra detail til detail. Det er en forudsætning, at begge virksomheder har samme CVR- og P-nummer, og at ”modervirksomheden” kun leverer varer, den i øvrigt sælger. Det kan være en restaurant, som åbner en pop-up restaurant lidt henne ad gaden, eller det kan være en restaurant, som åbner en kiosk på stranden om sommeren.
I stedet for at bruge muligheden for begrænset levering til andre detailvirksomheder efter 1/3-reglen, kan en detailvirksomhed vælge at lade dele af sin virksomhed autorisere eller registrere som engrosvirksomed. Det betyder, at der ikke vil være begrænsninger for levering til andre fødevarevirksomheder.
Oplagring på andre virksomheder/transportører
Leveringen til andre detailvirksomheder må ske via en virksomhed, der kun opbevarer eller transporterer fødevarer. Dvs. detailvirksomheden må få sine varer opbevaret hos en engroslagervirksomhed eller et lagerhotel eller transporteret af
engrostransportør, men det skal stadig være detailvirksomheden, der ejer og sælger eller donerer varerne til de andre detailvirksomheder. Autorisationsbekendtgørelsen, § 17, stk. 1 og 2, og stk. 3, nr. 1
1/3-reglen – bagatelgrænse – ingen registrering
Eksempler på situationer under bagatelgrænsen, når virksomheden i øvrigt ikke har levering efter 1/3-reglen:
- Hvis en detailvirksomhed fx op til en højtid eller ved en salgskampagne lige før lukketid leverer overskud af højtidens produkter eller produkter omfattet af salgskampagnen til en anden detailvirksomhed, der leverer fødevarer i velgørende øjemed og for at undgå madspild.
- Hvis en detailvirksomhed fx op til en højtid eller ved en salgskampagne har fx frosne eller ferske ænder i overskud, og leverer dem til en nabovirksomhed, som ikke har flere ænder tilbage.
- Hvis en detailvirksomhed skal lukke helt eller lukke ned i en periode, fx for ombygning, og leverer de resterende varer til en anden detailvirksomhed.
- Hvis en detailvirksomhed i en force majeure situation, fx hvis en køler eller fryser bryder ned, leverer de berørte varer til en anden detailvirksomhed.
Dette indhold er kun synligt for medlemmer af HORESTA. Vores eksperter rådgiver vores medlemmer inden for hoteller, restauranter og turismevirksomheder om alt fra jura og fødevarer til miljø, økonomi & politik. Hvis du vil have glæde af vores viden, er du meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.
Indtast din e-mail og dit password for at logge ind.
Ugyldigt login
Læs mere her
Fødevarestyrelsen
Væsentlige ændringer i eksisterende fødevarevirksomheder og ved ejerskifte
Se også
Gæsterne kan blive tvunget til at aflevere navn og nummer, når de går på restaurant
Når det igen bliver muligt at gå på restaurant, spille fodbold i klubben og gå til koncert, vil regeringen kunne indføre omfattende indsamling af oplysninger om borgernes færden som led i smitteopsporingen, skriver Jyllands-Posten.
Detektor: Registrering af restaurantgæster har endnu ikke ført til smitteopsporing
Sundhedsministeren opfordrer restauranter og caféer til at indsamle kontaktoplysninger på deres gæster. Men trods stigende smittetal har myndighederne endnu ikke brugt oplysningerne til at opspore smittede. Og Styrelsen for Patientsikkerhed kan ikke give et klart svar på, hvornår det vil ske. Det fortæller DR Detektor.
Restauranter opfordres til at indhente oplysninger om gæster: Brancheforening siger »afvent«
Sundhedsmyndighederne opfordrer restauranter til at indføre en frivillig registrering af gæsters kontaktoplysninger i tilfælde af, at en gæst kan have været smittet med coronavirus. Oplysningerne bliver indhentet med henblik på udlevering til sundhedsmyndighederne, skriver Berlingske.