Udover den almindelige kontrol, sætter Fødevarestyrelsen også fokus på særlige områder med dybdegående kontrolkampagner og forskellige mindre kontrolprojekter.
I løbet af året gennemfører Fødevarestyrelsen kontrolkampagner i hele landet. I efteråret 2017 vil der være kampagner, som omfatter restauranterne på følgende områder:
Nedkøling af fødevarer – Kontrolkampagne
Fødevarestyrelsen oplever hvert år sygdomsudbrud, som vurderes at være forårsaget af, for langsom nedkøling af varmebehandlede fødevarer.
Korrekt nedkøling af fødevarer er derfor helt afgørende for fødevaresikkerheden, fordi det hindre vækst af bakterier og dannelsen af toxiner i fødevaren.
Virksomhederne vil ved hjælp af introduktion til værktøjet "SiTTi" få en bedre indsigt i muligheden for flere kombinationer af tid og temperatur, som skaber en sikker nedkøling.
Periode
Kampagnen vil forløbe fra 1. marts 2021 til 31. august 2021.
Formål - Hvad går kampagnen ud på?
- At kontrollere virksomhedernes håndtering af og mulighed for at nedkøle varmebehandlede fødevarer
- At kontrollere virksomhedernes risikoanalyse og skriftlige egenkontrolprocedurer for nedkøling og sammenholde det med virksomhedens praksis
- At vejlede om hvordan virksomheden, ved at bruge risikoanalyse og egenkontrol som et aktivt redskab, kan reducere risikoen for, at en utilstrækkelig nedkøling kan give vækst af sygdomsfremkaldende bakterier.
- At introducere virksomhederne for værktøjet "SiTTI" og emnesiden ’’Nedkøling af fødevarer’’
Links
Sporbarhedskampagne – Kontrolkampagne
Sporbarheden er vigtig i forbindelse med opsporing af, hvilke kunder eller andre virksomheder, der har købt virksomhedens varer, hvis der fx bliver fundet en fejl ved produktet, der betyder, at varen skal trækkes tilbage fra markedet.
Sporbarheden er også afgørende for opsporing af smittekilden til en fødevarebåren sygdom i et produkt.
Periode
Kampagnen vil forløbe fra marts 2021 til maj 2021.
Formål - Hvad går kampagnen ud på?
Kampagnens formål er, at:
- kontrollere sporbarhed på fødevarer
- afdække virksomheders regelefterlevelse
- vejlede virksomhederne om sporbarhedsreglerne og udbrede kendskabet til Fødevarestyrelsens sporbarhedsvejledning.
Færre syge af fødevarebårne virus - Kontrolkampagne
Indledning - Hvorfor gennemfører vi kampagnen?
Udbruds- og sygdomsdata viser, at virus er en væsentlig årsag til fødevarebåren sygdom i Danmark. De hyppigst registrerede typer af virus er norovirus, som giver Roskildesyge, og hepatitis A virus, som giver leverbetændelse.
Periode
Kampagnen vil forløbe fra maj 2021 til oktober 2021.
Formål - Hvad går kampagnen ud på?
Formålet med denne kampagne er:
- At kontrollere fødevarevirksomhedernes procedurer, som er relevante for at forebygge virus i maden.
- At indsamle viden om, hvor godt kendskabet er til kilder, smitteveje og forebyggelsesforanstaltninger med fokus på virus, så informationsmaterialet kan optimeres og målrettes og herved få størst mulig effekt.
- At øge viden og fokus hos fødevarevirksomhederne om risici for virusbårne sygdomsudbrud og mulige forebyggende foranstaltninger.
Transportforhold i detailleddet
Fødevarestyrelsen kontrollerer transport af fødevarer i detailleddet. Når fødevarevirksomheder selv henter sine råvarer, og når de leverer fødevarer ud til kunderne, skal det foregå hygiejnisk og ved passende temperaturer. Det sætter fødevarekontrollen nu fokus på i en kontrolkampagne, der ser på hygiejne- og temperaturforhold i forbindelse med transporten, f.eks. ved virksomhedernes transport af fødevarer i egne biler.
Kontrolkampagnen medtager ikke den lejlighedsvise udbringning af fødevarer fra supermarkeder eller restauranter på baggrund af bestillinger, herunder udbringning via bude etc.
Periode
Kampagnen vil forløbe fra maj til august 2021.
Formål – Hvad går kontrolkampagnen ud på?
Formålet med kampagnen er at kontrollere, om reglerne bliver efterlevet, når fødevarer bliver transporteret i detailleddet, herunder
- Når detailvirksomheder selv henter varer i engrossupermarkederne
- Når detailvirksomheder bringer mad ud til en anden virksomhed med henblik på servering i denne virksomhed
- Når detailvirksomheder bringer mad ud til den endelige forbruger i mere organiseret form, bl.a. plejehjemskøkkeners levering af mad til ældre og detailvirksomheders levering af måltidskasser til den endelige forbrugers adresse (f.eks. i en abonnementsordning)
Målgrupperne er:
Serveringsvirksomheder (institutionskøkkener, restauranter), specialforretninger, internetbaserede dagligvareforretninger (måltidskasser etc.), detailtransportører (ældremad) mv.
Detailvirksomheders levering af animalske fødevarer til andre fødevarevirksomheder (1/3-reglen og oplagringsreglen)
Når en detailvirksomhed leverer animalske fødevarer (kød, fisk, mælk, æg og produkter med indhold af disse fødevaretyper) til andre virksomheder, skal virksomheden være registreret hos Fødevarestyrelsen til levering efter 1/3- reglen og/eller levering efter oplagringsreglen.
Ved levering til andre detailvirksomheder efter 1/3-reglen skal virksomheden kunne dokumentere, at den overholder omsætnings-, mængde-, og afstandsgrænserne.
Periode
Kampagnen vil forløbe fra oktober til og med december 2021.
Formål - Hvad går kampagnen ud på?
Kampagnens formål er, at:
- Kontrollere, at fødevarevirksomheder, der leverer animalske fødevarer efter "1/3-reglen" eller "oplagringsreglen", har aktiviteten korrekt registreret i KOR.
- Kontrollere, at detailvirksomheder, der leverer animalske fødevarer til andre detailvirksomheder efter "1/3-reglen", kan fremvise et regnskab, der lever op til dokumentationskravet, og at leverancerne er indenfor omsætnings-, mængde- og afstandsgrænserne, samt at krav om sporbarhed er overholdt.
- Kontrollere at detailvirksomheder, der leverer animalske fødevarer til andre fødevarevirksomheder efter "oplagringsreglen", overholder betingelserne herfor, herunder at aktiviteterne udelukkende består i oplagring (eller transport), at de specifikke temperaturkrav i bilag III i den animalske hygiejneforordning er overholdt, og at krav om sporbarhed er overholdt.
- Øge detailvirksomheders kendskab til mulighederne for at levere animalske fødevarer til andre detail- og engrosvirksomheder og vejlede dem om betingelserne herfor.
Dette indhold er kun synligt for medlemmer af HORESTA. Vores eksperter rådgiver vores medlemmer inden for hoteller, restauranter og turismevirksomheder om alt fra jura og fødevarer til miljø, økonomi & politik. Hvis du vil have glæde af vores viden, er du meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.
Indtast din e-mail og dit password for at logge ind.
Ugyldigt login
Se også
Fokus på køletemperaturerne i Fødevarestyrelsens kontrolkampagne fra marts – juli
Fødevarestyrelsen har igangsat deres kontrolkampagne om korrekte køletemperaturer ved opbevaring og temperaturmåling.
Fødevarestyrelsen tjekker fødevaresikkerheden online
Fødevarestyrelsen lancerer den 15. januar en kontrolkampagne af virksomheders henvisninger til findsmiley.dk.
Vær opmærksom på Fødevarestyrelsens kontrolkampagner
Fødevarestyrelsen udruller i foråret to kontrolkampagner, du som restauratør skal være opmærksom på.