Grundlæggende kan man som restaurant vælge to løsninger, hvis man ønsker at opkræve gebyr for no-show. Man kan på forhånd anmode gæsten om at indbetale et gebyr, som ikke tilbagebetales til gæsten, hvis gæster udebliver. Hvis gæsten kommer til reservationen, som aftalt, fragår gebyret i betalingen.

Alternativt kan man anmode gæsten om dennes kreditkortoplysninger for så at reservere – men altså ikke trække – et gebyrbeløb på gæstens kort. Beløbet trækkes først endeligt i det øjeblik gæsten måtte udeblive. En sådan reservation kaldes en ”garanteret reservation”.

Den sidstnævnte løsning er den løsning, som nogle restauranter foretrækker, fordi den ikke indebærer et træk på gæstens kort i forbindelse med reservationen, dvs., at der ikke skal betales noget indløsningsgebyr, og kunden slipper for at blive trukket for et beløb allerede på reservationstidspunktet. Det er denne løsning, som bl.a. hoteller anvender.

Der har været skriverier i pressen om, at løsningen med garanterede reservationer ikke er lovlig. Dette er ikke korrekt. Løsningen er aftaleretligt lovlig, jf. nedenfor omkring oplysninger, som forbrugeren skal have og om størrelsen af gebyret mv. 

Når det alligevel har været anført, at denne løsning ikke er ”lovlig” skyldes det, at de bagvedliggende kreditkortselskaber, og her taler vi primært om Mastercard og VISA, ifølge de oplysninger som HORESTA har fra Nets/Teller og fra Swedbank, ikke accepterer, at restauranter foretager sådanne garanterede reservationer. 

Rent praktisk/teknisk kan man altså godt foretage en reservation på en gæsts kreditkort i forbindelse med en bordreservation, men hvis gæsten efterfølgende, efter at beløbet er trukket ved en udeblivelse, kontakter sin bank og anmoder om charge back, dvs. om at få beløbet tilbagebetalt, så vil indløseren, dvs. Nets/Teller eller Swedbank og formentlig også andre indløsere, formentlig være nødsagede til at tilbageføre beløbet, da de garanterede reservationer er i strid med de retningslinjer, som Mastercard og VISA har fastsat omkring anvendelse af de udstedte kort. Dette uanset om de aftaleretlige betingelser i øvrigt måtte være opfyldt.

Det er dette der i pressen er blevet udlagt som om, at en garanteret reservation er ulovlig. Men der er ikke love eller regler - udstedt af Folketinget - som er til hinder for denne løsning, og dermed kan man ikke betegne løsningen som ulovlig.

Der er flere virksomheder, som driver bookingportaler for bordreservationer på restauranter. 

HORESTA er bekendt med, at i alt fald nogle af disse virksomheder tilbyder en løsning med garanterede reservationer. Nogle af disse udbydere anvender danske indløsere, som Nets/Teller og Swedbank, mens andre anvender udenlandske indløsere. HORESTA har været i dialog med to af disse udbydere, hvor den ene anvender en dansk indløser, som har henvist til, at man er underlagt de retningslinjer, som er udstukket af kreditkortselskaberne, mens den anden udbyder anvender udenlandske indløsere.

Det har ikke været muligt for HORESTA, at få oplyst om disse udenlandske indløsere har andre retningslinjer fra kreditkortselskaberne end f.eks. Nets/Teller og Swedbank, dvs. om kreditkortselskaberne i forhold til disse udenlandske indløsere faktisk accepterer garanterede reservationer i forbindelse med restaurationsbookinger eller ej.

Som udgangspunkt må det lægges til grund, at kreditkortselskaberne har samme retningslinjer i forhold til alle indløsere, danske såvel som udenlandske.

Hvis man vælger en udbyder, som tilbyder booking med garanterede reservationer, skal man altså være opmærksom på, at hvis gæsten anmoder om charge back på et trukket beløb, så vil restauranten efter al sandsynlighed komme til at tilbagebetale beløbet, jf. at kreditkortselskaberne – ifølge de oplysninger HORESTA har - ikke tillader restauranter at foretage garanterede reservationer.

Der er ikke noget forbruger- eller aftaleretligt til hinder for, at opkræve et no-show/udeblivelsesgebyr hos restaurationsgæster. Uanset om man benytter den ene eller den anden fremgangsmåde skal man imidlertid have lagt aftalebetingelserne klart ud for forbrugerne, og man vil – f.eks. hvor gæsten anmoder sin bank om charge back – blive bedt om at dokumentere, at gæsten har læst og forstået reglerne omkring gebyret. Det kan ske ved at kunden f.eks., i forbindelse med en onlinebooking, klikker af i en ”acceptboks”. Det kan også ske ved at man f.eks. kan fremvise e-mail korrespondance, som kan dokumentere, at gæsten har accepteret betingelserne.

Derudover skal gebyrets størrelse have en ”rimelig” størrelse. Med en rimelig størrelse menes, at det skal stå i et forhold til det tab, som restaurationen lider ved at gæsten udebliver. Dette vil bero på en konkret vurdering.

Gebyret kan dog næppe have en størrelse som tilsigter, at dække hele den omsætning, som restauranten er gået glip af ved gæstens no-show. Erhvervs- og Vækstministeren har i et svar til Eva Kjer Hansen fra Venstre anført følgende herom:

”Det er således altid en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, om gebyret er rimeligt eller urimeligt. I forhold til restauranter, kan denne vurdering være sværere at foretage end på eksempelvis hotelområdet. Det skyldes, at rimeligheden af udeblivelsesgebyret bl.a. skal ses i forhold til det beløb, som restauranten havde udsigt til at tjene, hvis ikke kunden var udeblevet. Vurderingen kan således falde forskelligt ud alt afhængigt af, hvad forbrugerne ville have købt. I modsætning til hoteller, som primært tjener penge på værelsesudlejning til faste priser, har restauranter et langt bredere vareudbud og har vanskeligere ved at forudse, hvad regningen ville være endt på, såfremt forbrugeren var mødt op til reservationen.” 

Indenfor restaurationsbranchen, er der kutyme for, at der opkræves såkaldte reservationsgebyrer eller deposita i forbindelse med afvikling af større selskaber. I relation til afviklingen af selskaber sondres der således mellem reservationsgebyrer og deposita. Reservationsgebyret er typisk et mindre beløb, som betales for reservationen, og som ikke tilbagebetales ved afbestilling eller no-show, mens depositum tilbagebetales, hvis der afbestilles indenfor de aftalte frister. For begge deles vedkommende gælder det, at hvis selskabet afvikles som aftalt fragår gebyret/depositummet i den endelige betaling. Disse gebyrer og deposita kan være faste beløb eller fastsat som en procentdel af den prisen for det aftalte.