Turistbranchen sorterer naturligvis sit affald, men i folketing og EU har en ambition om at sortere mere og bedre. Der er gode miljømæssige og økonomiske besparelser ved optimering af affaldssorteringen. Besparelserne afhænger naturligvis af virksomhedens type, størrelse, eksisterende sortering, kommunens regler, prisen på bortskaffelse og transport etc.
På følgende sider kan du læse om hvorfor I bør sortere affaldet, de eksisterende regler og information om afgifter og gebyrer.

Vidste du at…

  • Din virksomhed betaler mange unødvendige penge for at komme af med dagrenovation – og ofte til overpris
  • Din virksomhed kan få penge for pap, papir, plastik og jern og metal og at prisen varierer meget
  • Der er virksomheder i branchen som sparer op til kr. 50.000 om året ved at optimere affaldshåndteringen
  • En ugeavis kan genbruges til 3 køkkenruller
  • Dåser i dagrenovation ødelægger forbrændingsanlæg
  • Porcelæn i glasaffald gør at glasset ikke kan genbruges
  • Et ødelagt lysstofrør er meget skadeligt for dig og dine omgivelser

Læs HORESTA-publikationen "Der er penge i skidtet", som giver gode råd om besparelser på affaldet. Du finder publikationen til download i den blå boks her på siden, når du er logget ind som medlem.

Læs mere om madaffald og madspild...

Hvorfor sorterer vi affaldet?

Der er mange årsager til, hvorfor det er hensigtsmæssigt at sortere din virksomheds affald.

Set fra din virksomheds bord kan affaldssortering:

  • Give økonomiske besparelser i forbindelse med sorteringen
  • Lette håndteringen af affaldet,
  • Beskytte personalet, der håndterer affaldet, fra arbejdsskader,
  • Sikre bortskaffelse af farlige materialer (giftige kemikalier etc.)
  • Give et bedre image, da virksomheden tager et miljøansvar. Det kan især give et dårligt image for dem som ikke gør,
  • Sikre at virksomheden overholder lovgivningen,
  • Sikre opretholdelsen af Green Key eller andre miljømærker.
  • Og ikke mindst bidrage til at beskytte miljøet.

 

Klassificering af affald

Myndighederne klassificerer affaldet, som:

  • Farligt affald: Miljøfarligt affald, også kaldet ’farligt affald’, er fx batterier, olie, kemikalier, maling, spraydåser og medicin.
  • Emballage affald: Alle produkter af en hvilken som helst art og materiale, som anvendes til pakning, beskyttelse, håndtering, levering fra producenten til brugeren eller forbrugeren og præsentation af varer. Alle engangsartikler, der anvendes til samme formål, skal tilsvarende betragtes som emballage.
  • Affald egnet til materialenyttiggørelse: Kildesorteret erhvervsaffald, som kan forberedes til genbrug, genanvendes eller anvendes til anden endelig materialenyttiggørelse.
  • Forbrændingsegnet affald: Affald, som ikke er egnet til genanvendelse, og som kan destrueres ved forbrænding. Forbrændingsegnet affald omfatter bl.a. dagrenovation og dagrenovationslignende affald fra virksomheder.
  • Deponeringsaffald: Affald, som ikke er egnet til genanvendelse eller til forbrænding.
Affaldshierarkiet - forstå begreberne

Som virksomhed har I mulighed for at sikre, at jeres affald bliver behandlet på den mest forsvarlige måde. Affaldshierarkiet angiver, hvordan man som udgangspunkt opnår det bedste miljømæssige resultat, når man skal håndtere og behandle affald.

  1. Forberedelse af affald til genbrug: Der er tale om forberedelse eller klargøring af affald til genbrug, når produkter/genstande med nogle få og enkle handlinger, som f.eks. kontrol af funktionen, rengøring, reparation eller istandsættelse, kan bruges igen. Miljømæssigt er det typisk en bedre løsning end genanvendelse.
  2. Genanvendelse af affald: Genanvendelse foregår ved, at produkterne først nedbrydes eller findeles, hvorefter der indvindes stoffer eller materialer fra de nedbrudte produkter.
  3. Anden nyttiggørelse af affald: Der er tale om anden nyttiggørelse af affald, når affaldet erstatter andre materialer, men ikke samtidig forberedes til genbrug eller genanvendes.
  4. Bortskaffelse af affald: Bortskaffelse er det laveste trin i affaldshierarkiet og omfatter først og fremmest deponering, men også afbrænding uden energiudnyttelse

Læs mere (link åbner i nyt vindue)

Regler for affald

Affaldsbekendtgørelsen indeholder de vigtigste regler om kommuners og privates indsamling og håndtering af affald.

Den nyeste affaldsbekendtgørelse fra 2020 stiller krav om, at kommunerne fremover skal indsamle 10 affaldsfraktioner fra husstandene: Mad-, papir-, pap-, metal-, glas-, plast-, tekstilaffald samt drikke- og fødevarekartoner, restaffald og farligt affald. Det skal de gøre fra 1. juli 2021 med undtagelse af tekstilaffald, som først skal indsamles fra 2022. Af hensyn til pladsforhold giver bekendtgørelsen dog kommunerne mulighed for at etablere ordninger, hvor visse fraktioner må blandes sammen i beholderne ved husstanden, så eksempelvis parcelhuse som udgangspunkt max vil have 2-4 beholdere stående.

Bekendtgørelsen stiller også krav til, at kommunerne mærker affaldsbeholderne med piktogrammer fra det fælles piktogramsystem udarbejdet af Dansk Affaldsforening, KL og Miljøstyrelsen.

Derudover skal indsamlingen af offentlige og private virksomheders affald strømlines, bl.a. med krav om at virksomheder sorterer husholdningslignende affald efter samme sorteringskriterier som husholdningerne. Disse krav træder dog først i kraft ved udgangen af 2022

Se BEK nr 2159 af 09/12/2020. som er trådt i kraft den 24. december 2020.

Affaldsregulativer

Kommunerne har tre regulativer for deres affaldsordninger – ét generelt for husholdninger og ét generelt for erhverv og endelig et selvstændigt regulativ for jord, som er affald.

I regulativerne beskrives de affaldsordninger, der findes i de pågældende kommuner. Her er f.eks. fastsat, hvor erhvervsaffald til forbrænding og deponering må afleveres, og adgangen til genbrugspladser er også fastsat her.

Alle kommunernes regulativer skal tilpasses til ændringer i affaldsbekendtgørelsen og findes i en fælles database. Databasen hedder NSTAR.

De nye affaldsregler har betydning for alle danske erhvervsvirksomheder.

Erhvervsvirksomhederne oplever:

  • At de skal sortere i endnu højere grad og minimum i 10 fraktioner
  • At de nyu kan sortere mere ens i hele Danmark og skal bruge samme pikogtammer
  • At der er øget krav til takeaway og forbud mod vise produkter
  • At de skal have øget fokus på producentansvar jf. EU direktiv
  • At de selv skal sørge for, at deres kildesorterede, genanvendelige erhvervsaffald bliver hentet og behandlet
  • At skulle vælge, hvilket godkendt genanvendelsesanlæg, der kan behandle deres kildesorterede, genanvendelige erhvervsaffald (fx pap, papir, plast, glas m.m.)
  • At de efter skriftlig aftale kan overdrage ansvaret for, at det kildesorterede affald genanvendes, til en godkendt indsamler
  • At få adgang til deres kommunale genbrugspladser og betale for det over renovationsgebyret
  • At kommunen fortsat henter eller indsamler virksomhedens øvrige affald (ikke-genanvendeligt affald)
  • At renovationsgebyret opkræves via virksomhedens CVR-nummer og ikke BBR.
    Fra 1. januar 2013 trådte en revision af tidligere bekendtgørelse om affald i kraft, så det blev muligt at aflevere sit affald på den tætteste genbrugsstation uden at skelne til kommunegrænsen.
Kommunal affaldshåndtering

Ifølge affaldsbekendtgørelsen er det kommunen, der indenfor bekendtgørelsens rammer beslutter, hvordan affaldet skal håndteres og indsamles i den pågældende kommune.

Kommunernes affaldsregulativ

Din virksomhed skal behandle affaldet som beskrevet i kommunens affaldsregulativ. Find kommunens affaldsregulativ for erhverv her (eksternt link).

Dokumentation

Bekendtgørelsen foreskriver også, at alle affaldsproducenter til enhver tid skal kunne redegøre for (og dokumentere) mængder af samtlige fraktioner, godkendte transportør, godkendt modtageanlæg m.v.

Hvordan håndteres et affaldstilsyn fra kommunen?

Kommunerne er ansvarlig for at føre affaldstilsyn på hoteller, restauranter og andre turistvirksomheder. I forbindelse med tilsynet kan der opstå misforståelser om, hvad kommunen reelt kan kræve og hvordan turistvirksomheder skal håndtere denne type besøg. 

Flere hoteller har fx opfattet, at kommunen stiller krav om affaldssortering på værelserne, men det kan kommunen ikke kræve. Der skal jf. affaldsbekendtgørelsen kildesorteres på virksomheden, men hvor og hvordan er op til den enkelte virksomhed, så længe kvaliteten af det sorterede affald ikke forringes. Hotellerne kan dermed vælge om sorteringen sker på værelserne, på gangen, i receptionen, ved rengøring eller i en eftersortering.

HORESTA har udarbejdet ”Hvordan håndteres et affaldstilsyn?”, som gør det nemmere for virksomhederne at håndtere tilsynet.

Affaldsgebyr og afgifter

Administrationsgebyr

Kommunen fastsætter et gennemsnitsgebyr til dækning af administrationsomkostninger, som gælder for alle virksomheder.

Gebyr på genbrugspladser

Kommunens genbrugspladsordning for erhvervsvirksomheder er en tilvalgsordning. Dermed er det frivilligt for den enkelte virksomhed, om den ønsker at benytte kommunens genbrugsplads. Det er kun virksomheder, der gør brug af ordningen, som skal betale genbrugspladsgebyr.
Virksomheder opfordres til at henvende sig til egen kommune eller læse om ordningen på kommunens hjemmeside for at få information om den konkrete ordning og kommunens takster.

Afgifter

Der skal betales afgift på affald, der deponeres og forbrændes (restaffald).

Beskatningen på affald er opdelt i to afgifter: Affaldsvarmeafgift, som er indekseret og tillægsafgiften som er fikseret.

CO2-afgiften

CO2-afgiften betales af al produceret varme (leveret såvel som bortkølet) og el.

headerImage

Download for medlemmer

Dette indhold er kun synligt for medlemmer af HORESTA. Vores eksperter rådgiver vores medlemmer inden for hoteller, restauranter og turismevirksomheder om alt fra jura og fødevarer til miljø, økonomi & politik. Hvis du vil have glæde af vores viden, er du meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.