Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Hvis den danske hovedstadsturisme i januar, februar og marts kan komme op på gennemsnitsniveau med resten af året, er der store gevinster at hente for København. Det skriver Turistmonior.dk.
Men det er ikke så ligetil, for selvom København bliver mere og mere populær uden for højsæsonen, søger markedet automatisk mod sommermånederne.
"Hvis vi skal lykkes med at fordele væksten mere ud over hele året, så skal der en ny, fælles og markant indsats til. Til gengæld er der også rigtig meget at hente ved at skabe en helårsturisme i hovedstaden, ikke kun for erhvervet, men for hele samfundet. Så derfor vil vi samle hovedstaden bag en fælles indsats," siger Mikkel Aarø-Hansen, der er adm. direktør i Wonderful Copenhagen.
Og den fælles indsats skal gå på tre ben.
For det første er der en analyseopgave i at forstå og kunne arbejde med nye målgrupper og deres behov og ønsker og se på, hvilke potentielle gæster, der er mest relevante for hovedstaden i de kolde måneder.
For det andet er der en udviklingsopgave i at gøre hovedstaden mere attraktiv som samlet destination i januar, februar og marts. Det handler om udvikling af nye oplevelser og begivenheder og om at skabe sammenhænge mellem oplevelserne.
Den tredje opgave handler om markedsføring. Her er hovedstaden oppe imod andre storbyer og hovedstæder med enten varmere vejr i det sydlige Europa eller andre, der ikke har varmen, men et større udbud af oplevelser i vintermånederne.
Læs hele historien på turistmonitor.dk
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Hoteller spås nu gylden fremtid
15-05-2024
-
Frigørelse giver hoteller bedre mulighed for at sælge alle værelser
15-05-2024
-
Hotel bygger ny værelsesfløj for tocifret millionbeløb
15-05-2024
-
Gourmetkok forfiner kendte retter hos Ikea
15-05-2024
-
Torvehallerne i Vejle udvider med 87 hotelværelser
15-05-2024
-
Nye emballage-regler på vej
15-05-2024
-
Ny EU-afgørelse kan give os billigere ferier
15-05-2024
-
Madens Folkemøde klar med det hidtil mest ambitiøse program
15-05-2024
-
Umut: Danskerne skal lære god opførsel når de går på restaurant
15-05-2024
-
Overskud hos Billund Lufthavnshotel
15-05-2024