HORESTA hjælper hoteller, restauranter og andre turistvirksomheder med at blive mere grønne og bæredygtige. Det sker ved at rådgive om, hvordan medlemmer løbende kan forbedre sig på miljøområdet – som ofte både giver økonomiske besparelser og forbedrer virksomhedens image.

I arbejdet indgår:

  • Affaldshåndtering: Rådgivning i forhold til lovgivning og affaldsløsninger, som gør det nemmere for personale og gæster at sortere og genanvende affald og samtidig spare virksomheden penge
  • At spare på vandet: Rådgivning om hvor og hvordan virksomheden sparer på vandet, uden det går udover gæstens oplevelse og daglige arbejdsprocesser
  • At finde energifrådserne: Rådgivning om, hvordan I sparer energi i arbejds- og gæsteområder fx ved at sikre energibesparende belysning med høj kvalitet og optimal farvegengivelse
  • Bæredygtig mad: Rådgivning om muligheder for at tilberede og sælge mere bæredygtig mad fx i form af indkøb med fokus på økologi, lokale og årstidens produkter samt minimering af madspild etc.
  • Grøn rengøring: Råd om hvordan der gøres mere miljøvenligt rent
  • Uddannelse: Forslag til kampagner og uddannelse af medarbejdere, så de bliver motiverede og støtter op om den bæredygtige dagsorden i forbindelse med deres arbejde
  • CSR: Rådgivning om mulige tiltag i forhold til CSR
  • At synliggøre indsatsen: Rådgivning om, hvordan det bæredygtige budskab formidles på en troværdig måde bl.a. ved at leve op til forbrugerombudsmandens vejledning om grøn markedsføring