En arbejdsgiver har under visse betingelser pligt til at betale dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag til fratrådte medarbejdere. Det er det, man i daglig tale kalder for ”G-dage”.

Betingelser

En arbejdsgiver har pligt til at betale G-dage til en medarbejder, hvis medarbejderen bliver opsagt eller hjemsendt og er ledig de første to dage efter fratrædelsen. Herudover skal medarbejderen opfylde følgende betingelser forud for fratrædelsen:

  • Medarbejderen skal være medlem af en A-kasse på fratrædelsesdagen
  • Medarbejderen skal hos samme arbejdsgiver inden for de sidste 4 uger i alt have arbejdet i et omfang, der svarer til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger (typisk 2 x 37 timer).

Hvis arbejdet ikke er overenskomstdækket, skal man tage udgangspunkt i den normale ugentlige arbejdstid i en overenskomst for tilsvarende eller lignende arbejde. I opgørelsen skal det faktiske antal timer medregnes, dvs. også overarbejde.

Udover tilfælde som afskedigelse og hjemsendelse, vil medarbejderens fratrædelse pga. ophør af en opgave- eller tidsbestemt ansættelse, vikaransættelse og lignende også give medarbejderen ret til G-dage. Læs nærmere under FAQ.

Der er også undtagelser

Selvom medarbejderen opfylder ovenstående betingelser, har arbejdsgiver ikke pligt til at betale G-dage, hvis medarbejderen selv siger op. Der er også andre tilfælde, hvor arbejdsgiver ikke har pligt til at betale G-dage, selvom medarbejderen fratræder. Læs nærmere under FAQ, hvor bortfaldsgrundene er beskrevet.

Elever

Elever har også ret til G-dage, hvis de bliver opsagt. Hvis eleven fratræder pga. endt uddannelsesforløb, har eleven også i det tilfælde ret til G-dage.

Satser for G-dage

Satserne for G-dage reguleres hvert år. I 2023 var satsen for en hel G-dag 911 kr. og for en halv G-dag 456 kr.

I 2024 er satsen for en hel G-dag 940 kr. og for en halv G-dag 470 kr.

Om der skal betales hele eller halve G-dage afhænger af, hvor mange timer medarbejderen er beskæftiget på 1. og 2. ledighedsdag. Læs nærmere om dette under FAQ.

Tro- og loveerklæring

Senest 14 dage efter at medarbejderen er fratrådt, kan en arbejdsgiver forlange en tro- og loveerklæring på, at medarbejderen hverken har fuld beskæftigelse, har fået sygedagpenge eller har holdt ferie på ledighedsdagene.

Betalingstidspunkt

Medarbejderens ret til G-dage bortfalder, hvis tro- og loveerklæringen ikke er afleveret senest 14 dage efter, at arbejdsgiveren har bedt om erklæringen. Fristen regnes fra medarbejderens modtagelse af anmodningen.

Betaling for G-dage skal ske snarest muligt, dog senest ved arbejdsgiverens 2. lønudbetaling efter fratrædelsen, eller efter at medarbejderens har givet en tro- og loveerklæring.

Oplysningspligt

Fra første gang i kalenderåret, hvor G-dagene udbetales, har arbejdsgiver pligt til at påføre lønsedlen oplysning om hvor mange gange, der er udbetalt G-dage i det indeværende kalenderår.

Så længe loftet (se nærmere herom i FAQ) på 16 G-dage pr. kalenderår ikke er nået, skal en arbejdsgiver skriftligt oplyse, hvorfor der i forbindelse med en afskedigelse m.v. ikke er udbetalt G-dage, eller hvorfor der kun er betalt halv sats. Det kan ske på lønsedlen eller på en særlig blanket. Oplysningen skal gives senest en uge efter fratrædelsen, eller senest en uge efter at medarbejderen skulle have afgivet en tro- og loveeklæring.

Overtrædelse af oplysningspligten og betalingsforpligtelsen kan medføre bødestraf.

 

FAQ

I hvilke tilfælde skal arbejdsgiver betale G-dage?

En arbejdsgiver skal betale G-dage ved:

  • Hjemsendelse
  • Afskedigelse
  • Ophør af en opgave- /tidsbestemt ansættelse, vikaransættelse og lignende
  • Arbejdsfordeling
  • Nedsættelse af arbejdstid

Der findes dog undtagelser. Undtagelserne er omtalt under ”bortfaldsgrunde”.

Nedsættelse af arbejdstid

Hvis medarbejderens arbejdstid nedsættes på arbejdsgiverens foranledning, skal medarbejderen have betalt G-dage for de første to dage på nedsat tid – udover almindelig løn for de to dage.

Reserver i HORESTAs overenskomster

Medarbejdere der kun får løn for udført arbejde, og reelt ikke har et opsigelsesvarsel, har også ret til G-dage. Det gælder f.eks. for reserver i henhold til HORESTAs overenskomster og andre dag-til-dag ansatte. Reserver skal således have betaling for G-dage, når de er ledige ind imellem arbejdsdagene. En arbejdsgiver har dog højst pligt til at betale G-dage 16 gange til samme medarbejder indenfor et kalenderår.

Fast nedsat tid og variabel beskæftigelse

En medarbejder anses for at arbejde på fast nedsat tid, hvis arbejdstiden er fastsat på forhånd. Dvs. hvis arbejdets omfang og/eller arbejdstidens placering er fastlagt i en vagtplan, turnusordning eller kontrakt. Ved fast nedsat tid skal arbejdsgiver ikke betale G-dage for eventuelle halve eller hele fridage ind imellem arbejdsdagene.

Hvis en medarbejder er ansat således, at hverken arbejdstidens omfang eller placering er fastlagt på forhånd, er der tale om variabel beskæftigelse. Det betyder, at arbejdsgiver som udgangspunkt skal betale G-dage, når medarbejderen er ledig ind imellem arbejdsdagene, og beskæftigelseskravet i øvrigt er opfyldt.

Hvornår skal der ikke betales G-dage (bortfaldsgrunde)?

En arbejdsgiver skal ikke betale G-dage, hvis medarbejderen selv siger op.

Derudover skal en arbejdsgiver ikke betale G-dage i følgende situationer:

  • Hvis medarbejderen i det væsentligste selv er skyld i afskedigelsen/arbejdsophøret.
  • Hvis medarbejderen er afskediget, men inden ansættelsens ophør afslår et skriftligt tilbud fra samme arbejdsgiver om fortsat beskæftigelse. Tilbuddet skal være af mindst samme omfang som hidtil på overenskomstmæssig løn- og ansættelsesvilkår.
  • Hvis medarbejderen opnår fuld beskæftigelse hos en anden arbejdsgiver på G-dagene.
  • Hvis medarbejderen modtager sygedagpenge eller holder ferie på G-dagene.
  • Hvis arbejdsophøret skyldes, at medarbejderen strejker/lockout’es eller skyldes force majeure.
  • Hvis medarbejderen har været beskæftiget med offentligt tilskud til lønnen efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats.
  • Hvis arbejdsgiver ikke kan betale pga. konkurs eller rekonstruktion.
Hvordan ved jeg om medarbejderen er medlem af en A-kasse?

Man kan som arbejdsgiver spørge medarbejderen, om han/hun er medlem af en A-kasse. Arbejdsgiver kan også få A-kassen til at bekræfte medlemskabet.

Hvornår er 1. og 2. ledighedsdag (G-dag)?

Det er vigtigt at konstatere hvilke dage, der er 1. og 2. ledighedsdag. Det kan bl.a. få betydning for, om satsen for en hel eller halv G-dag skal betales.

Hvis en fuldtidsmedarbejder var i fuld beskæftigelse (7,4 timer) på den sidste arbejdsdag, er 1. og 2. ledighedsdag de to første ordinære arbejdsdage efter fratrædelsen. Det samme gælder, selvom medarbejderen ikke havde fuld beskæftigelse (7,4 timer) den sidste dag, hvis han i den sidste kalenderuge af ansættelsen havde fuld overenskomstmæssig arbejdstid.

Dette gælder ikke deltidsansatte, reserver eller andre dag-til-dag ansatte. For disse medarbejdere vil fratrædelsesdagen være 1. ledighedsdag, medmindre medarbejderen mindst har 7,4 timers beskæftigelse på dagen.

Hvis en fuldtidsmedarbejder derimod kun var i delvis beskæftigelse (under 7,4 timer) den sidste arbejdsdag og ikke havde fuld overenskomstmæssig arbejdstid i den sidste kalenderuge, er 1. ledighedsdag den sidste arbejdsdag, og 2. ledighedsdag er den første ordinære arbejdsdag efter fratrædelsen.

Ordinære arbejdsdage er som udgangspunkt altid mandag-fredag. Det gælder også selvom medarbejderen har holdt fri f.eks. hver fredag.

Skal der betales hele eller halve G-dage?

Om der skal betales hele eller halve G-dage afhænger af, hvor mange timer medarbejderen er beskæftiget på 1. og 2. ledighedsdag. Ledigheden vurderes altid i forhold til 7,4 timer, uanset om medarbejderen var deltidsansat og/eller deltidsforsikret.

Hvis medarbejderen arbejdede 7,4 timer den sidste dag og straks kommer i beskæftigelse, og arbejder minimum 7,4 timer pr. dag på de første to ordinære arbejdsdage efter fratrædelsen, skal der ikke betales G-dage, fordi medarbejderen i denne situation ikke er ledig.

Hvis medarbejderens ledighed på 1. og 2. ledighedsdag overstiger 4 timer pr. dag, skal der betales en hel G-dag. Hvis ledigheden er 4 timer eller derunder, skal der kun betales halv G-dag. Dette gælder uanset om medarbejderen tidligere arbejdede på nedsat tid.

Er der et loft for, hvor mange G-dage, arbejdsgiver skal betale?

En arbejdsgiver skal maksimalt betale G-dage 16 gange i et kalenderår til samme medarbejder. Denne grænse har særligt betydning ved løst tilknyttede vikarer og andre dag-til-dag ansatte.

I de 16 gange skal arbejdsgiveren også medregne betalinger for de gange, hvor medarbejderen har fået betaling for en halv G-dag.

Hvis en medarbejder har fået betaling for en hel G-dag + to halve G-dage, vil det altså tælle som at der i alt er betalt 3 gange af de højst 16 gange i et kalenderår.

Dette indhold er kun synligt for medlemmer af HORESTA. Vores eksperter rådgiver vores medlemmer inden for hoteller, restauranter og turismevirksomheder om alt fra jura og fødevarer til miljø, økonomi & politik. Hvis du vil have glæde af vores viden, er du meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.

Callcenter
juridisk rådgivning

HORESTAs callcenter er åbent
Mandag - fredag kl. 08.30 - 16.00

Tlf.: +45 35 24 80 40

Mail: [email protected]