Horesta

 

ko

Grøn markedsføring

Forbrugerombudsmandens vejledning om miljø og etisk markedsføring
I januar 2011 udgav Forbrugerombudsmanden en vejledning om brug af miljømæssige og etiske påstande i markedsføringen. Den indeholder nye regler for grøn markedsføring, som skal sikre korrekt information og markedsføring af virksomheders miljøindsats. Reglerne har betydning for HORESTA medlemmer, som ønsker at kommunikere deres miljømæssige- og etiske indsats.

Formålet med vejledningen er at beskytte forbrugerne mod vildledning og uetisk markedsføring samt understøtte en relevant og troværdig information til gavn for forbrugerne. Vejledningen skal medvirke til at sikre reel og loyal konkurrence mellem de erhvervsdrivende og således gøre det lettere for erhvervsdrivende at markedsføre en positiv indsats for miljøet og modvirke forsøg på grønvask af egne produkter.

Vejledningen er ikke udtømmende og i sidste ende beror overholdelsen af markedsføringsloven på en konkret vurdering og et helhedsindtryk. Udsagn om produkter eller aktiviteter vil i almindelighed skulle vurderes i forhold til tilsvarende produkter mv. i markedet.

Vejledningen tager udgangspunkt i markedsføringsloven, men evt. særlovgivning i branchen skal også overholdes. Det er den erhvervsdrivende, der har markedsført sig, som er ansvarlig for, at markedsføringsloven overholdes, men en tredjemand, herunder reklamebureau, redaktør el.lign., der har medvirket fx ved udformning af annonce eller rådgivning kan blive medansvarlige.

Læs mere
HORESTA´s hovedpunkter fra vejledningen (pdf)

Hent hele vejledningen (eksternt link) 

Vejledningen har været i høring, hvor HORESTA er kommet med høringssvar.
HORESTAs høringssvar

 

For yderligere information kontakt:

Mikal Holt Jensen

Miljøchef, Green Key,
Klassifikation & Mærkning
Tlf.: +45 35 24 80 80holt@horesta.dk

medarbejder_HORESTA
login  



Få et login/password >Har du glemt dit password? >

Nyhedsbrev

Tilmeld dig HORESTAs nyhedsbrev og hold dig opdateret på branchenyt, lovgivning, arbejdsret, fødevarer og miljø
Tilmeld nyhedsbrev >