Horesta

 

Ferie

Grøn turisme

Der er mange aktører i turistbranchen, som har øget fokus på grøn turisme og foreslår at brande Danmark, som en bæredygtig og grøn nation, og det grønne område prioriteres højt i Folketingets handlingsplan for offensiv global markedsføring af Danmark 2011-2012.

Handlingsplan for offensiv global markedsføring af Danmark 2011-2012

Baggrund
Der er mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og det Radikale Venstre i november 2010 indgået aftale om at videreføre Handlingsplan for offensiv global markedsføring af Danmark i 2011-2012.

I handlingsplanen er der en lang grøn tråd og opgardering af grøn turismeområdet samt tiltag for markedsføring af danske virksomheders indsats for ansvarlig vækst (CSR).

Handlingsplanen er et led i globaliseringsstrategien fra 2006 og har til formål at skabe et klart og positivt billede af Danmark i udlandet, så vi står stærkt i den globale konkurrence om talenter, turister, investeringer og markedsandele.

Markedsføring af Danmark 2011-2012
Kommunikationsplatformen og dermed den samlede markedsføringsindsats baseres på de af Markedsføringspanelet anbefalede temaer ”liv i balance”, ”innovation” og ”grøn nation”. Under overskriften liv i balance skal Danmark markedsføres som et attraktivt velfærdssamfund, hvor det er trygt og sikkert at bo og opholde sig. Derudover skal Danmarks innovative og kreative kompetencer markedsføres, bl.a. inden for klima- og miljøområdet og inden for området for velfærdsteknologi. Endelig skal Danmarks image som grøn nation fortsat styrkes, bl.a. med fokus på energi-venlige teknologier, grønne naturområder i hele Danmark og den spirende interesse for ny nordisk mad og fødevarer.

Et stærkere kendskab til Danmark som grønt velfærdsland skal samlet set medvirke til at øge hhv. afsætningen af produkter og serviceydelser og tiltrækningen af investeringer inden for velfærdsteknologi og grønne løsninger samt til at tiltrække talenter og turister.

Grøn Turisme
Ud af 210,6 mio. kroner er der afsat i alt 31 mio. kr. i 2011 og 2012 til at styrke VisitDenmarks markedsføringsindsats inden for grøn turisme. Udover ”Fonden til Markedsføring af Danmark”, som også indbefatter klimakonsortiet, er grøn turisme dermed det område, hvor der er afsat flest penge.

Der skal gennemføres en række slagkraftige branding- og produktmarkedsføringskampagner, som bl.a. formidler Danmarks værdier som et grønt og bæredygtigt rejsemål. Endvidere vil markedsføringen fokusere på bæredygtige turismeprodukter som f.eks. hoteller, kroer, vandrehjem, campingpladser, feriehuse mv. med Green Key/Grøn Nøgle-mærkeordning.

Andre grønne initiativer i handlingsplanen
Klimakonsortiet: Konsortiet videreføres for at fastholde og styrke kendskabet til danske kompetencer og løsninger inden for energi, klimatilpasning og miljø samt for at udnytte den opmærksomhed, Danmark fik som følge af værtskabet for FN’s klimakonference i 2009.
Eksport og investering: Der afsættes i alt 64,8 mio. kr. til indsatsområdet for eksport- og investeringsfremme i 2011-2012. Der fokuseres på eksport- og investeringsfremmeindsatsen, hvor det anbefales, at der bygges videre på at understøtte aktiviteter, der promoverer danske erhvervsmæssige styrkepositioner inden for det grønne område, innovation og velfærd.
Ansvarlig vækst (CSR): Der igangsættes et nyt initiativ til styrkelse af Danmarks omdømme som en nation, der tager ansvar for samfund og miljø. Initiativet består af en ny webplatform, Danishresponsibility.dk, og etablering af et fysisk ”Danish Responsibility Showroom”, som kan benyttes til markedsføringsfremstød nationalt og internationalt. 5 mio. kr. fra ”eksport og investeringsfremme” går til ansvarlig vækst (CSR), som forankres i Økonomi og Erhvervsministeriet.
Hold Danmark Rent: Danmarks fremtoning som grøn og ren nation understøttes yderligere med at styrke initiativet ”Hold Danmark Rent” og hertil er afsat 1 mio. kr.

Læs hele handlingsplanen

Læs mere om Danmark i verden og som grønt forgangsland

 

For yderligere information kontakt:

Mikal Holt Jensen

Miljøchef, Green Key,
Klassifikation & Mærkning
Tlf.: +45 35 24 80 80holt@horesta.dk

medarbejder_HORESTA
login  



Få et login/password >Har du glemt dit password? >

Nyhedsbrev

Tilmeld dig HORESTAs nyhedsbrev og hold dig opdateret på branchenyt, lovgivning, arbejdsret, fødevarer og miljø
Tilmeld nyhedsbrev >