Horesta

 

Mærkeordninger

Green Key

Er du gæst på en virksomhed, der har fået tildelt Green Key (tidl. Den Grønne Nøgle), betyder det, at du er med til at tage ekstra hensyn til miljø og bæredygtighed - uden at gå på kompromis med kvalitet og service.

Hver eneste Green Key virksomhed bliver godkendt af en bredt sammensat styregruppe og alle virksomheder kontrolleres løbende for at sikre, at de til stadighed lever op til kravene.

For at blive certificeret med Green Key-mærket skal en virksomhed opfylde en række specifikke krav om begrænsning af el-, vand- og varmeforbrug samt anvende miljøvenlige og en vis minimumsmængde økologiske produkter. Virksomheden indrettes med vandbesparende toiletter, vandhaner og brusere, og rengøring og vask foregår under hensyntagen til miljøet.

Desuden skal virksomheden udarbejde en miljøpolitik, fastsætte langsigtede mål for miljøarbejdet og beskrive, hvordan miljøindsatsen gennemføres i praksis. Alt dette foregår med en løbende uddannelse og involvering af personalet.

I Green Keys kriterier er klimabeskyttelsen indarbejdet. Der er fastsat miljø- og energikrav, som sikrer, at de certificerede virksomheder nedbringer deres ressourceforbrug og dermed CO2- påvirkningen af klimaet. Her kan nævnes installation af energisparebelysning og lysstyring, styring af temperaturen og ventilationen, så energiforbruget holdes nede, indkøb af lavenergi produkter og meget andet. Det betyder, at du som gæst har truffet et klimavenligt valg, når du besøger en Green Key virksomhed.

Læs mere på Green Key's hjemmeside: www.green-key.dk

 

 

For yderligere information kontakt:

Mikal Holt Jensen

Miljøchef, Green Key,
Klassifikation & Mærkning
Tlf.: +45 35 24 80 80holt@horesta.dk

medarbejder_HORESTA
login  



Få et login/password >Har du glemt dit password? >

Nyhedsbrev

Tilmeld dig HORESTAs nyhedsbrev og hold dig opdateret på branchenyt, lovgivning, arbejdsret, fødevarer og miljø
Tilmeld nyhedsbrev >