Horesta

 

Nyheder

Dansker får ansvar for McDonald´s globale digitale medarbejderstrategi

12. okt 2017

Mette Hybschmann rykker fra stillingen som HR-ansvarlig i McDonald´s Danmark til Global Digital Employee Experience Director pr oktober 2017.

Mette Hybschmann har, siden hun for 10 år siden startede som trainee i McDonald´s Danmarks HR-afdeling, haft en karriere med fart på.

De seneste fire år har hun haft ansvaret for virksomhedens HR og træning, og nu tager den 33- årige endnu et spring opad i McDonald´s systemet. Her får hun det internationale ansvar for at udvikle og drive en strategi, der skal sikre digitalt medarbejder-engagement og bidrage til McDonald´s branding på globalt plan.

Mette Hybschmanns arbejde for McDonald´s har fået anerkendelse både internt og eksternt. Hun blev eksempelvis i 2013 udvalgt til en af McDonald´s top 1 pct. performere globalt og var på Berlingskes liste over Talent 100 i 2016.

 

Kommentarer