Horesta

 

Nyheder

Verdensberømt designhotel bliver fornyet

17. maj 2017

Verdens første designhotel, Radisson Blu Royal i København, har påbegyndt en gennemgribende fornyelsesproces. Formålet med renoveringen er at tilbyde gæsteoplevelser i verdensklasse gennem design.

"Vi er ekstremt stolte af vores skandinaviske kulturarv, og vores påskønnelse af design definerer alt, hvad vi gør - både når vi taler produkt og service. Renoveringen af dette verdensikon er inspireret af Arne Jacobsens måde at arbejde med design med den perfekte kombination af funktionalitet og finesse," siger Tom Flanagan, Area Vice President for Rezidor Hotel Group i Norden.

Et håndplukket team af prisvindende danske og internationale designere, arkitekter og projektledere står for at organisere renoveringen, som omfatter alle 260 værelser, lobbyen, restauranter og barer samt hele området til møder og arrangementer.

Den omfattende renovering af Radisson Blu Royal Hotel er godt i gang, og allerede i disse dage er det topmoderne møde- og eventområde med ti konferencelokaler, herunder fem bestyrelseslokaler, i gang med at byde de første gæster velkommen.

 

Kommentarer