Horesta

 

Nyheder

Spis dig gennem Danmarkshistorien

16. feb 2017

Jesper Julian Møller, der har drevet Restaurant Julian på Nationalmuseet i mere end 16 år, er nu sammen med sit team klar med en ny menu inspireret af museets udstillinger ’Danmarks historier’ og ’Danmarks Oldtid’.

Menuen skifter hver tredje måned, men altid med retter, der har været en del af det danske måltid – lige fra oldtiden, bondekøkkenet under enevælden og til danske retter under industrialiseringen og 1. Verdenskrig. Bag gryderne står køkkenchef Thomas Skov.

Indtil den industrielle revolution i Danmark omkring 1860 levede størstedelen af befolkningen på landet og i bondekøkkenet var rugbrødet og øllet faste bestanddele, ligesom man i høj grad tørrede og saltede sin mad, hvilket også vil præge flere retter.

 

Kommentarer