Horesta

 

Nyheder

Konference: Derfor har vi brug for international arbejdskraft

Aktiviteter14. maj 2018

I samarbejde med fire andre erhvervsorganisationer sætter HORESTA for tiden fokus på værdien af rekruttering af arbejdskraft på tværs af landegrænser.

Adgang til international arbejdskraft er afgørende for, at dansk erhvervsliv også i fremtiden kan skabe vækst, og i hotel-, restaurant- og turisterhvervet er behovet særligt stort. Her er manglen på kvalificeret arbejdskraft allerede stor, og intet tyder på, at problemet bliver mindre i fremtiden.

"15 skridt mod vækst"

De fem organisationer bag kampagnen ”15 skridt mod vækst” kalder sig ”Fem Styrker”, og de inviterer nu en række toppolitikere til konference om temaet. Har du som medlem af HORESTA lyst til at være med, kan du tilmelde dig her.

”15 skridt mod vækst” sætter ansigter på danskere i udlandet og udlændinge i Danmark. De har det til fælles, at de på hver deres måde skaber værdi for de danske virksomheder og dermed for Danmark. På konferencen zoomer vi ind på en virksomhed fra hver af de fem styrkepositioner og hører om deres brug af det internationale arbejdsmarked. Fra hotel-, restaurant- og turisterhvervet deltager den trestjernede Michelin-restaurant, Geranium.

På konferencen deltager beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), formanden for Folketingets erhvervs-, vækst-, og eksportudvalg, Morten Bødskov (S) og formanden for Folketingets finansudvalg, Joachim B. Olsen (LA).

Tid og sted:

25. maj 2018 kl. 10.00-12.15 på Christiansborg

Tilmelding:

Senest 21. maj 2018 kl. 16.00

 

For yderligere information kontakt:

Kirsten Munch Andersen

Politisk direktør, 
Politisk afdeling
Tlf.: +45 35 24 80 80
Mobil +45 27 24 00 02

kma@horesta.dk

Kommentarer