Horesta

 

Nyheder

køkken

Internationale restaurantkæder strømmer til Danmark

Branchenyt08. mar 2018

Det har længe været fortalt, hvordan danske kæder som MASH, Sticks ’n’ Sushi og Joe & the Juice succesfuldt indtager udlandet, men for tiden gør den modsatte tendens sig også gældende. For mens kædekoncepternes andele vokser på det danske restaurantmarked, så rykker flere og flere udenlandske aktører, som vil have en del af kagen.

”Tidligere har mange af de udenlandske kæder været skræmt af det danske marked og sproget. Åbning i Danmark var nemlig ensbetydende med oprettelsen af et dansk landekontor. Nu overstiger potentialet i det voksende danske spisemarked dog forhindringerne”, fortæller HORESTAs medlemschef Nadeem Wasi.

Han mener ikke, at det er Michelin-bølgen, der spiller ind, men i langt højere grad europæernes øgede mobilitet. Restaurantkæderne giver nemlig Danmarks gæster fra nabolandene en velkendt spiseoplevelse, og de mange turister i Danmark gør, at restaurantkæderne ikke starter med en kendskabsgrad, som er lig nul.

Det seneste år er internationale restaurantkæder kommet til Danmark fra blandt andet fra Sverige, Finland, Island og Tyskland. Blandt de nye navne på markedet er Pincho Nation og Zocalo fra Sverige, Pret a Manger fra England, Vapiano fra Tyskland, Classic Pizza fra Finland, Mado fra Tyrkiet og Glo fra Island. Desuden har den norske pizzakæde Pizzabakeren ytret ønske om at gøre entre på det danske marked.

Kæderestauranter står for 6 pct. af Danmarks spisesteder, men de udgør ml. 15-20 pct. af erhvervets årlige omsætning med 7,5-8,0 mia. kr. Det viser tal fra HORESTAs nye Normtalsanalyse. Du kan købe din udgave af analysen her.

Du kan høre et indslag med HORESTAs medlemschef, Nadeem Wasi, om udviklingen på restaurantmarkedet fra P4 København her (fra 1:02 i indslaget).

 

For yderligere information kontakt:

Nadeem Wasi

Medlemschef
Medlemscenter

Tlf.: +45 35 24 80 80
Mobil: +45 30 48 22 68

wasi@horesta.dk

Kommentarer