Horesta

 

Nyheder

økonomi

HORESTA-analyse: Hotellers kommissionsudgifter fortsætter himmelflugt

Branchenyt05. mar 2018

Flere og flere gæster booker deres hotelovernatning online. Og mens nogle søger mod hotellernes egne hjemmesider, så vokser også reservationerne hos bookingportaler (OTA’er) som Expedia og Booking.com. I 2016 udgjorde branchens samlede kommissioner til OTA’erne 475 mio. kr. Det viser HORESTAs nye Normtalsanalyse.

Opgjort i forhold til værelsesomsætning varierer det meget, hvor stor denne post er hos det enkelte hotel. HORESTAs analyse viser, at det særligt er garnihotellerne i København, som må afgive en stor procentdel af værelsesomsætningen:

”Garnihoteller i København er karakteriseret ved mange udenlandske gæster, og de finder ofte deres værelse på de internationale bookingsider. Samlet set har vi set næsten en fordobling af branchens udgifter til bookingportalerne på bare tre år,” fortæller Jonas Kjær, cheføkonom i HORESTA.

Garnihotellerne betaler mere end 9 pct. af værelsesomsætningen til OTA’erne, hvilket svarer til 74,0 kr. pr. solgte værelse uanset salgskanal. De mindste hoteller i provinsen har de laveste udgifter til OTA’erne. Her er det 5,2 pct. af værelsesomsætningen eller 28,50 kr. pr. solgt værelse, de betaler i kommissioner.

Normtalsanalysen

Vil du blive klogere på udviklingen i hele erhvervet, kan du købe HORESTAs nye Normtalsanalyse. Her er både hotel- og restauranterhvervet inddelt i kategorier, således at du kan sammenligne din virksomheds udgifter, omsætning og indtjening med konkurrenterne i erhvervet, samtidig med at du kan få en unik indsigt gennem den største analyse af branchen herhjemme.

Du kan købe din Normtalsanalyse via HORESTAs webshop her.

Analysen koster:

400 kr. for medlemmer, som har indberettet til Normtalsanalysen.

1.000 kr. for øvrige medlemmer af HORESTA

1.000 kr. for ikke-medlemmer af HORESTA, som har indberettet til Normtalsanalysen.

2.200 kr. for øvrige ikke-medlemmer af HORESTA.

 

For yderligere information kontakt:

Jonas Kjær

Cheføkonom,
Viden & Udvikling
Tlf. +45 35 24 80 80kjaer@horesta.dk

Kommentarer