Horesta

 

Nyheder

Video: Sushi-direktør vil skille sig ud i konkurrencepræget marked

Video14. dec 2017

Ved HORESTAs Normtalsseminar kunne Letz Sushis adm. direktør, Anders Barsøe, fortælle, hvordan virksomheden arbejder på at skille sig ud i et sushimarked, hvor konkurrencen er stor.

I Letz Sushi-kæden har Anders Barsøe nemlig opbakningen fra ejeren, butikskæden Jysk, til at gå den ’grønne’ vej og satse på bæredygtighed og ansvarlighed – også selvom det nogle gange koster flere ressourcer.

I videoen nedenfor fortæller sushidirektøren, hvordan virksomheden forsøger at bruge dette afsæt til at skabe relationer til kunder og interessenter, og hvordan Letz Sushi indtænker deres påvirkning af både nærmiljøet omkring restauranterne og miljøet generelt.

Disse elementer i Anders Barsøes oplæg ved HORESTAs Normtalsseminar blev til en samlet fortælling om, hvilket omdømme kæden gerne vil have, og hvordan virksomheden har tænkt at opnå dette. Hør ham uddybe dette i video nedenfor.

Normtalsanalysen

Anders Barsøe gav sit oplæg ved HORESTAs Normtalsseminar på Clarion Hotel Copenhagen Airport. Her kunne HORESTAs økonomer præsentere den nyeste udvikling i både hotel- og restauranterhvervet.

Er du interesseret i at vide mere, kan du bestille den nye Normtalsanalyse ved at skrive til analyse@horesta.dk.

Analysen koster:

400 kr. for medlemmer, som har indberettet til Normtalsanalysen.

1.000 kr. for øvrige medlemmer af HORESTA

1.000 kr. for ikke-medlemmer af HORESTA, som har indberettet til Normtalsanalysen.

2.200 kr. for øvrige ikke-medlemmer af HORESTA.

 

Kommentarer