Horesta

 

Nyheder

Historisk københavnsk hotel er genåbnet

Branchenyt18. sep 2017

Et veloplagt personale stod klar til at vise gæsterne resultatet af renoveringen af Hotel Skt. Annæ, da hotellet forleden fejrede genåbningen med en reception.

I forbindelse med genåbningen har hotellet fået selskab af nogle af byens mest anerkendte restauratører. I stueetagen har spisestedet Format nemlig slået dørene op, og bag restauranten står ejerne af Michelin-restauranten Formel B. I den tilstående Form Bar kan besøgende finde vin, snacks, cocktails og lettere serveringer i et stilfuldt loungemiljø.

Hotellet åbnede første gang i 1851, men bygningerne er helt tilbage fra 1700-tallet. I dag har hotellet 147 værelser

Til udsmykningen af de to atriumgårde har hotellet fået hjælp af kunstneren Anders Thordal, der går under navnet Zusa:

”Det er jo nærmest det allermest historiske København. Det har jo altid ligget her. Jeg synes, at resultatet er farverigt, men man er også nødt til at respektere historien. Gæsterne skal føle sig velkomne og midt i et centrum”, fortæller kunstneren.

Se billeder fra Hotel Skt. Annæ på HORESTAs Instagram.

I videoen nedenfor fortæller hotelejer Claus Hildebrandt om stilen på hotellet, konkurrencen på det københavnske hotelmarked, og om det er nødvendigt for et moderne hotel at have en gourmetrestaurant.

 

Kommentarer