Horesta

 

Nyheder

Vil du være med til at løfte serviceniveauet i Danmark?

Aktiviteter26. apr 2017

Vil du blive endnu bedre til at skabe oplevelser i verdensklasse sammen med jeres gæster og kunder? Så er NICE FORUM lige noget for jer.

NICE står for New Innovative Customer Experiences og er et innovationsprojekt, som arbejder på at flytte fokus fra, at vi leverer traditionel service til, at vi skaber personlige og mindeværdige oplevelser sammen med vores gæster, så vores gæster og kunder i Danmark oplever, at de får mere værdi for pengene og får lyst til at komme igen.

NICE FORUM er et virksomhedsnetværk, hvor I vil møde en lang række ambitiøse virksomheder fra hele turismens værdikæde - transport, overnatning, attraktioner, restauranter, detailhandel mv. I netværket kan I dele viden, metoder og erfaringer og blive inspireret til, hvordan I kan arbejde sammen med jeres gæster og kunder om at skabe mindeværdige serviceoplevelser.

NICE startede som et pilotprojekt i 2013 i Region Hovedstaden og skal nu udbredes til resten af Danmark.

Derfor er det os en stor glæde at invitere jeres virksomhed til:

NICE FORUM den 2. juni kl. 9.30-13.00 på Best Western Hotel Fredericia, Vestre Ringvej 96, 7000 Fredericia.

Hør HORESTAs direktør Katia K. Østergaard fortælle, hvad din virksomhed kan få ud af at deltage i NICE i videoen nedenfor.

På møderne i NICE FORUM vil I få adgang til den nyeste viden om serviceoplevelser og inspiration fra både danske og internationale eksperter. I vil høre andre virksomheders erfaringer og få sparring på udviklingen af jeres unikke og innovative serviceoplevelser.

Udgangspunktet for at være med i NICE er et brændende engagement unikke serviceoplevelser som konkurrenceparameter og dermed mulighed for at øge omsætningen.

Vil du være med til at arbejde med serviceoplevelser, innovation og begejstring på nye måder, så kontakt projektleder Karen Brosbøl Wulf på 20 72 30 95 eller info@niceproject.dk.

 

Kommentarer