Horesta

 

Nyheder

Video: Sådan laver du en IGU-aftale

Branchenyt03. mar 2017

Mangler du ekstra hænder i din virksomhed, kan det være en idé at ansætte en flygtning i et såkaldt IGU-forløb. Er du i tvivl om, hvordan man kommer i gang, kan du se en video nedenfor.

Integrationsgrunduddannelsen (IGU) er en 3-årig forsøgsordning, som skal sikre mulighed for arbejde og opkvalificering for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, hvis kvalifikationer og produktivitet endnu ikke står mål med kravene på det danske arbejdsmarked. Ansættelsen er midlertidig og udgør en trædesten til det ordinære arbejdsmarked.

Integrationsgrunduddannelsen varer to år og omfatter ansættelse i en lønnet praktikstilling på en virksomhed og skoleundervisning med uddannelsesgodtgørelse.

Integrationsgrunduddannelsen er et supplement til virksomhedspraktik, løntilskud og opkvalificering, men er ikke et tilbud i integrationslovens forstand.

Som noget helt nyt er det fra marts muligt for IGU-deltagere at få dækket kost og logi i forbindelse med AMU-kurser af midler fra en særlig pulje. HORESTA-medlemmer kan læse mere her.

Du kan se, hvilke muligheder IGU-forløb giver din virksomhed i nedenstående video, som Styrelsen for International Rekruttering og Integration har lavet.

 

Kommentarer