06. sep 2012På mange fronter bliver der i dag arbejdet på at reducere saltforbruget uden at påvirke fødevarernes kvalitet, smag og funktionelle egenskaber.
Samtidig bliver der forsket i at udvikle alternative ingredienser til natriumklorid (salt), som kan bidrage tilsvarende smagsmæssigt såvel som teknologisk.
Dansk Fødevare Forum tilbyder nu en konferencen, der bringer flere interessenter på banen med forskellige bud på, hvordan udviklingen vil være fremover.
Blandt indlægsholderne kan nævnes Fødevarestyrelsen, som står bag et saltpartnerskab, der skal reducere forbruget hos fødevareproducenter, i foodservice-sektoren og i private hjem.
Branchen vil bl.a. være repræsenteret ved Landbrug & Fødevarer samt HORESTA, der er gået aktivt ind i saltpartnerskabet for at reducere saltindholdet i de måltider, der indtages uden for hjemmet.
På konferencen vil HORESTAs fødevarechef, Tine Skriver, således fortælle om, hvordan forbruget af salt kan reduceres i kantiner og restauranter.
Målgruppe
Konferencen er for alle, som arbejder med fødevarer og fødevareingredienser inden for udvikling, produktion, salg, lovgivning, markedsføring og rådgivning.
Tid: Onsdag den 10. oktober 2012 kl. 9.30 til 16.30
Sted: Landbrug & Fødevarer, Axelborg, Axeltorv 3, 1609 København K
Pris: Medlemmer af Dansk Fødevare Forum: 2200 kr. ekskl. moms. Ikke-medlemmer: 3300 kr. ekskl. moms.
Tilmeldingsfrist er den 3. oktober.
Læs mere og hent det fulde program.