21. sep 2012HORESTA har udsendt et spørgeskema til alle medlemsvirksomheder, hvor de anonymt kan indberette eksempler på pengeafpresning fra kriminelle.
Målet er at kunne give myndighederne så reelt et billede af problematikken som muligt. Derfor opfordrer vi til, at så mange som muligt indberetter til os. Uanset om de har haft problemet inde på livet eller ej.
Har du ikke modtaget spørgeskemaet, kan du rekvirere det hos HORESTA på tlf. 35 24 80 80 eller ved at sende en mail til Karin Knudsen på knudsen@horesta.dk.
Du er også velkommen til at indberette eksempler på afpresning direkte til HORESTA på ovennævnte telefonnummer eller e-mail-adresse.
Se i øvrigt HORESTAs pressemeddelelse om undersøgelsen.