Horesta

 

Holdninger

Offentlig og privat turismefremme

Det offentlige er engageret i turismen både på statsligt, regionalt og lokalt niveau. Engagementet kommer til udtryk gennem finansiering af markedsføring, videnopbygning, turistservice osv. Den offentlige turistfremmeindsats skal tilrettelægges i tæt samarbejde med turist- og oplevelseserhvervet, der i høj grad leverer turismeproduktet, medfinansiering og værdifuld viden.

Organiseringen på statsligt, regionalt og kommunalt niveau øger risikoen for, at der kan opstå suboptimering og foretages prioriteringer med et politisk frem for kommercielt sigte. Dermed udnyttes erhvervets vækstpotentiale ikke fuldt ud. HORESTA mener, at turismemidlerne skal anvendes der, hvor afkastet er størst. Der er derfor brug for, at samarbejdet og koordinationen i den offentlige turismefremme styrkes, og at styringen med midlerne øges.

Omstruktureringen af VisitDenmark i 2010 øgede fokus på international markedsføring og branding af dansk turisme og gav et mere kommercielt udgangspunkt for markedsføringen af Danmark. HORESTA ønsker på langt sigt et VisitDenmark, som er halvt ejet af turisterhvervet, og i endnu højere grad end i dag har et kommercielt udgangspunkt for sin drift.

I 2014 vedtages lov om dansk turisme med etablering af et Nationalt Turismeforum og et tilknyttet Advisory Board med det formål at skabe en stærkere organisering og styring af den offentlige turistfremmeindsats samt at udarbejde en national strategi med mål og prioriteter for dansk turisme.

HORESTA er meget enig i lovens formål, men erhvervet er ikke tilstrækkelig repræsenteret i den nye organisering. Den offentlige turistfremmeindsats og den nye organisering skal i langt højere grad tilrettelægges i tæt samarbejde med erhvervslivet. De private aktører skal på den ene side levere det produkt, der skal markedsføres – og er på den anden side afhængige af, at Danmark markedsføres med flere turister til følge.


Tilbage til Mærkesager

 

login  



Få et login/password >Har du glemt dit password? >

Nyhedsbrev

Tilmeld dig HORESTAs nyhedsbrev og hold dig opdateret på branchenyt, lovgivning, arbejdsret, fødevarer og miljø
Tilmeld nyhedsbrev >

PRESSEKLIP

Danske hoteller er blevet hottere om vinteren20-02-2018Oslobåden hyrer Michelin-kokke20-02-2018Flere værelser og nyt brasserie på Hotel Randers20-02-2018Startede som "lille snothvalp fra Jylland." I dag er han chef for flere tusinde20-02-2018Michelinstjerner er ikke nok: Hver fjerde restaurant opgiver af få ny kok i køkkenet20-02-2018Medie: Michelin-ansatte knokler uden overenskomst20-02-2018Ny Michelin-kok: ”Udover at blive far, så er dette her det største”20-02-2018Madturisme for milliarder20-02-2018