Horesta

 

Holdninger

Markedsfokus

Den internationale turisme boomer i disse år. Dansk turisme oplever også en fremgang, men desværre ikke med samme stigningstakt. Tabet af markedsandele er ikke kun problematisk for turisterhvervet, men også for Danmarks eksportindtægter. Udviklingen skal vendes, men ikke nødvendigvis alene med henblik at tiltrække flere turister.

Turisterne, der besøger Danmark har gennem en årrække ændret karakter. Vi taber gæster på vores nærmarkeder, der er de største og vigtigste markeder. En stadig større andel gæster kommer fra nye vækstmarkeder og med et meget højt døgnforbrug. I stedet for alene at fokusere på antallet af overnatninger bør der fremover satses målrettet på at tiltrække turister med et højt døgnforbrug. Det skal blandt andet ske ved hjælp af en produkt- og destinationsudvikling, der er målrettet disse segmenters ønsker og behov.

HORESTA mener, at der skal satses både på nærmarkeder og de nye vækstmarkeder, og de produkter og oplevelser, der markedsføres, skal tilpasses målgruppen. Det er vigtigt fortsat at understøtte og udvikle kystturismen, da langt den største volumen i erhvervet er placeret her. Det danske turismeprodukt skal hænge sammen og hele værdikæden skal inddrages aktivt i indsatsen over for de forskellige markeder og målgrupper.

Der er et betydeligt vækstpotentiale i storbyturismen og erhvervsturismen. Kongresser, konferencer og events giver eksempelvis en stor økonomisk og brandmæssig gevinst. HORESTA mener, at der bør udarbejdes en national event- og kongresstrategi med inddragelse af erhvervets aktører og etableres en kongresfond for at gøre en ekstraordinær og målrettet indsats for at tiltrække de særligt eksklusive og værdifulde værtskaber.


Tilbage til Mærkesager

 

login  



Få et login/password >Har du glemt dit password? >

Nyhedsbrev

Tilmeld dig HORESTAs nyhedsbrev og hold dig opdateret på branchenyt, lovgivning, arbejdsret, fødevarer og miljø
Tilmeld nyhedsbrev >

PRESSEKLIP

Sushi-restaurant åbner på prominent adresse23-11-2017Stærkt team og kendt investor bag ny restaurant23-11-2017Jyske Bank tror dankortet er på vej i graven23-11-2017Colliers: Flere hotelkæder søger mod Aarhus23-11-2017Nyt eventkoncept vil prøve kræfter med Danmark22-11-2017Noma 2.0 er udsolgt 22-11-2017Sukkerfabrik er blevet renoveret til møder22-11-2017Landsholdshotel får turismens miljømærke22-11-2017