HORESTA takker for modtagelsen af ovennævnte lovforslag i høring.
Lovforslaget indeholder en række delelementer, som alle har til formål at være med til at begrænse sort arbejde og andre former for skatte- og afgiftssnyd. HORESTA hilser forslaget velkomment og er generelt positivt indstillet overfor de enkelte dele af forslaget.
Ethvert indgreb rettet mod sort arbejde og skatte- og afgiftsunddragelse vil som udgangspunkt være med til at styrke konkurrencemulighederne for de virksomheder, som overholder reglerne.
Det er dog væsentligt at sikre at et indgreb som dette, ikke afføder unødvendige administrative vanskeligheder for erhvervslivet generelt, eller at lovlydige virksomheder, som har handlet i god tro, kan komme til at hæfte for de virksomheder, som ikke spiller efter reglerne. Set i det lys har HORESTA nogle betænkeligheder i forhold til forslaget om solidarisk hæftelse for ubetalt skat, moms og afgift i de tilfælde, hvor der betales med kontantbeløb på over kr. 10.000, jf. nærmere herom nedenfor.
Vedr. forslaget om digital betaling
For så vidt angår kravet om digital betaling af enkeltstående beløb over kr. 10.000 kr., så er den praktiske virkelighed den, at langt, langt de fleste betalinger, som overstiger dette i realiteten allerede sker digitalt. Set i det lys burde det, at der stilles krav om digital betaling for betalinger i denne størrelsesorden, ikke volde vanskeligheder.
Solidarisk hæftelse
Et andet element er derimod den solidariske hæftelse for aftageren, som kan indtræde i de tilfælde, hvor der alligevel betales kontante beløb på over kr. 10.000, og hvor det efterfølgende viser sig, at modtageren ikke har afregnet skat, afgift og moms. Hæftelsen omfatter såvel personer som virksomheder.
Hensigten er naturligvis, at ”tvinge” personer og virksomheder til at afregne digitalt og derved bringe de kontante sorte betalinger ”frem i lyset”.
Det er imidlertid vores opfattelse, at det bør være den person eller virksomhed, som har begået den lovstridige handling, dvs. den som ikke har afregnet skat, afgift mv., som kravet rettes mod og som pålægges den sanktion, som måtte være knyttet til unddragelsen. I udgangspunktet er vi derfor imod et forslag, som tilsigter at indføre solidarisk hæftelse for andres unddragelser.
Det anerkendes imidlertid, at forslaget om solidarisk hæftelse for køberne – særlig i forhold til privatpersoner – formentlig vil have en begrænsende effekt på sort arbejde, og på den baggrund kan være hensigtsmæssig. Da forslaget samtidig indeholder en mulighed for at frigøre sig for den solidariske hæftelse, ved at indberette betalingen til SKAT, kan HORESTA derfor – under de nedenfor nærmere angivne forudsætninger - støtte forslaget, hvad angår privatpersoners hæftelse.
Hvor der er tale om to virksomheder der handler sammen, er vores skepsis derimod større, idet SKAT netop i forhold til virksomheder har langt mere vidtgående kontrolbeføjelser og sanktionsmuligheder, end i forhold til privatpersoner. På den baggrund finder vi principielt ikke, at der også er behov for, at etablere solidarisk hæftelse i handelsforhold mellem virksomheder.
Vi noterer os dog, at der også her er en mulighed for at frigøre sig fra ansvaret ved at indberette større kontante betalinger til SKAT.
Forudsætningen om ”løbende ydelser”
Det fremgår af forslagets bemærkninger, at også løbende ydelser, der betales over en længere periode, vil blive omfattet af reglen om, at betalinger på mere end kr. 10.000 skal ske digitalt.
I bemærkningerne er der givet et eksempel med privat rengøring, som på årsbasis udgør mere end 10.000 kr. kontant. Her vil den løbende betaling være omfattet, og solidarisk hæftelse vil kunne gøres gældende i unddragelsestilfælde.
På baggrund af det anførte eksempel bliver det temmelig uklart, hvilke ydelser og betalinger der egentlig vil kunne blive omfattet af reglerne. Vi dette f.eks. også være tilfældet for ”stamkunder” på hoteller og restauranter?
Hele den del som handler om løbende ydelser er yderst vigtig bliver præciseret og er absolut forudsætningen for, at HORESTA kan meddele støtte og opbakning til forslaget.
Det bør således præciseres, hvad og hvornår et handelsforhold betragtes som løbende ydelser. Hvor lang er tidshorisonten? Hvor ofte skal forholdet finde sted? Hvor fast skal aftalen være? Osv.
Forslaget indeholder – i visse tilfælde meget store – økonomiske konsekvenser for de som (uskyldigt) hæfter solidarisk hæftelse for en undladelse, og det skal derfor være meget præcist beskrevet, hvornår der kan ifaldes solidarisk hæftelse.
Det kan, måske særligt, i hotel- og restaurationsbranchen, hvor mange kunder kommer igen flere gange, uden at dette nødvendigvis er ”fast aftalt” (stamkunder), give anledning til tvivl om, hvorvidt forholdet er omfattet.
Under forudsætning af denne meget præcise beskrivelse af, hvornår den solidariske hæftelse finder anvendelse, stiller HORESTA sig positiv over for forslaget.
Med venlig hilsen
Katia K. Østergaard
Adm. Direktør