Horesta

 

Synlige mærker

Logo

God Adgang

HORESTA er medstifter af en forening, hvis væsentligste aktivitet omhandler tildeling og markedsføring af særligt tilgængelige turismevirksomheder.

Få et overblik over tilgængeligheden i din virksomhed - for dine kunders skyld!
God tilgængelighed kan beskrives ved, at udformningen af bygninger, anlæg, service samt information og skiltning er i overensstemmelse med brugernes funktionsevne.

Nogle mennesker er fra fødslen handicappede eller pådrager sig et permanent handicap via sygdom eller et ulykkestilfælde. Andre mennesker vil i perioder komme ud for, at de på den ene eller den anden måde ikke er i besiddelse af fuld førlighed. Endvidere kan en del ældre mennesker ikke - eller kun med besvær - klare det samme som et menneske med fuld førlighed og kontrol over fysik og sanseapparat.

Hvad er god tilgængelighed?
God tilgængelighed er ikke et entydigt begreb, men skal ses i forhold til typen og graden af de enkelte brugeres funktionsevne. De enkelte typer af funktionsnedsættelse stiller vidt forskellige krav til udformningen af og tilgængeligheden til f.eks. bygninger og produkter.

I dag definerer vi tilgængelighed meget bredere - som noget der gavner en langt større gruppe end de personer, der traditionelt lever med et handicap. God tilgængelighed glæder blandt andet seniorer som ikke normalt betragtes som handicappede, men som i mange situationer stiller specielle krav til omgivelserne for at kunne færdes problemfrit. Mange ældre går ikke længere så godt, ser dårligere end tidligere, bliver svagere i hænderne osv.

Tilgængelighed er logiske løsninger, der kommer en stor del af befolkningen til gode.

Gode værktøjer og hjælp til overblik

Mærkeordningen for tilgængelighed tilbyder nogle glimrende værktøjer, som kan hjælpe virksomheder med at få et overblik over tilgængeligheden.

Disse værktøjer består af en registrering og en handlingsplan. Med en registrering får virksomheden et overblik over hvor mange tilgængelighedskrav, virksomheden kan leve op til i dag, og med en handlingsplan afdækkes hvilke forhold og forbedringer, der skal til for at tilgængeligheden kan blive bedre.

Med disse to værktøjer kan virksomheden på et fagligt grundlag afgøre om tilgængelighed er noget, der skal prioriteres i virksomheden.

Handicapkategorier

I God Adgang arbejder vi med 7 handicapkategorier, men en virksomhed vælger selv, hvor mange tilgængelighedskrav den ønsker at leve op til. Er forholdene sådan, at det vil være helt urimeligt at opfylde kravene til en handicapkategori, kan man sagtens arbejde videre med tilgængelighed for de andre grupper.

Tilgængelighed er vigtig - også selvom en virksomhed kun lever op til kravene i et par af kategorierne.

Markedsføring og mærkeordning

Tilgængelige steder og virksomheder synliggøres på godadgang.dk, hvis virksomheden ønsker det. Virksomheder, der lever op til tilgængelighedskravene for minimum én handicapkategori, kan indtræde i mærkeordningen og blive tilgængelighedsgodkendt.

En godkendelse er med til at give din virksomhed et større kundepotentiale, understrege kvaliteten i din virksomhed, give et godt etisk og menneskeligt image, og er et godt markedsføringsparameter både overfor kunder og medarbejdere.

Læs meget mere om God Adgang her: www.godadgang.dk

 

login  



Få et login/password >Har du glemt dit password? >

Nyhedsbrev

Tilmeld dig HORESTAs nyhedsbrev og hold dig opdateret på branchenyt, lovgivning, arbejdsret, fødevarer og miljø
Tilmeld nyhedsbrev >