Horesta

 

Virksomhedsoverdragelse

paragraf

Virksomhedsoverdragelse

Køb og salg af et hotel eller en restaurant, omstruktureringer og udliciteringer mm. er alle situationer, hvor det er vigtigt at være opmærksom på de regler, der gælder for håndtering af medarbejderne.

Mange af disse situationer kan være en "virksomhedsoverdragelse" i Virksomhedslovens forstand, hvilket indebærer, at der gælder nogle særlige pligter for både køber og sælger (eller den gamle og nye arbejdsgiver.

Hel kort indebærer en virksomhedsoverdragelse, at den nye arbejdsgiver skal overtage medarbejderne på deres eksisterende vilkår, og en eventuel gældende overenskomst vil i udgangspunktet også skulle overholdes. Medarbejderne vil være forpligtet til at acceptere denne overgang til en ny arbejdsgiver.

Ved en virksomhedsoverdragelse vil medarbejderen kunne rette sine krav vedrørende den gamle arbejdsgiver direkte mod den nye arbejdsgiver. Det er derfor vigtigt inden man køber en virksomhed, at få overblik over, om der er restancekrav eller andre forpligtelser udover den løbende løn, som medarbejderne vil kunne rejse krav om.

HORESTA har udarbejdet dette notat, som beskriver de forskellige forhold, der bør tages i betragtning, når man skal tage stilling til virksomhedsoverdragelser og overdragelse af medarbejdere.

Bemærk venligst, at ovennævnte ikke er og ikke kan erstatte juridisk rådgivning.

Medlemsvirksomheder anbefales at kontakte HORESTA's juridiske afdeling for yderligere rådgivning på tlf. 3524 8040 eller e-mail callcenter@horesta.dk.

Januar 2016

 

login  



Få et login/password >Har du glemt dit password? >

Nyhedsbrev

Tilmeld dig HORESTAs nyhedsbrev og hold dig opdateret på branchenyt, lovgivning, arbejdsret, fødevarer og miljø
Tilmeld nyhedsbrev >