Horesta

 

Udenlandsk arbejdskraft

Social sikring

En person, der bor og arbejder i Danmark, er uanset nationalitet omfattet af de danske socialsikringsregler. Det betyder, at der skal betales de samme bidrag, som for danske statsborgere.

I Danmark finansieres de sociale sikringsbidrag primært af den almindelige skattebetaling og arbejdsmarkedsbidrag. Hertil er der alene mindre bidrag til fx ATP (Arbejdsmarkedets Tillægspension). I andre lande udgør bidragene til social sikring derimod et væsentligt større bidrag oveni den aftale løn, som ofte opgøres som en procentsats af lønindkomsten. Det er fx tilfældet i Sverige, hvor bidraget pt. udgør 21,54 % af bruttolønnen.

Det er derfor vigtigt at undersøge forholdene nærmere, hvis der er tale om en medarbejder, som bor i udlandet, fx Sverige eller Tyskland. Det skyldes, at disse ”grænsegængere” i nogle tilfælde er omfattet af de danske socialsikringsregler, men i andre tilfælde er de omfattet af bopælslandets socialsikringsregler.

Hvis du ansætter en medarbejder, som fx er bosat i Tyskland eller Sverige, kan det være en god ide at indgå aftale med medarbejderen om, at medarbejderen selv skal dække omkostninger forbundet med eventuel bidragspligt til bopælslandets sikringsordning. Kontakt HORESTA hvis du vil høre nærmere herom.

Du kan læse mere om social sikring for grænsegængere her:

 

login  



Få et login/password >Har du glemt dit password? >

Nyhedsbrev

Tilmeld dig HORESTAs nyhedsbrev og hold dig opdateret på branchenyt, lovgivning, arbejdsret, fødevarer og miljø
Tilmeld nyhedsbrev >