Horesta

 

Sygdom

Lægeerklæringer

En arbejdsgiver, som ønsker dokumentation for en medarbejders sygdom, har mulighed for at indhente 3 forskellige former for lægeerklæringer: en friattest/friteksterklæring, en mulighedserklæring samt en varighedserklæring.

Det er arbejdsgiveren, der bestemmer hvilken type dokumentation, der er behov for. Det er ligeledes arbejdsgiveren, der betaler for lægeerklæringen.

De 3 typer af lægeerklæringer beskrives i det følgende:

Friattest / friteksterklæring:
Friattesten (som også kaldes for en friteksterklæring) er den mest simple form for lægeerklæring, der som udgangspunkt blot bekræfter, at medarbejderen er uarbejdsdygtig på grund af sygdom, samt hvor længe medarbejderen forventes at være sygemeldt. Der er endvidere mulighed for at bede lægen oplyse, hvorvidt medarbejderen er helt eller delvist sygemeldt, samt hvorvidt medarbejderens sygemelding er graviditetsbetinget.

En arbejdsgiver kan med fordel indhente en friattest, når arbejdsgiveren ønsker dokumentation for medarbejderens sygdom.

Ifølge HORESTA’s sygdomscirkulære kan arbejdsgiver kræve en friattest fra og med 4. sygedag.
I særlige tilfælde, herunder ved meget hyppige sygemeldinger, kan arbejdsgiver pålægge en medarbejder at aflevere en friattest på medarbejderens første sygedag.


Mulighedserklæring

Mulighedserklæringen sætter fokus på medarbejderens muligheder for at udføre arbejdsopgaver på trods af sygdommen.

Mulighedserklæringen kan både anvendes ved længerevarende sygdom samt ved kortvarig og hyppig sygdom. Erklæringen har til formål at bidrage til at fastholde medarbejderen i arbejdet og at øge muligheden for en hel eller gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen.

Mulighedserklæringen består af to dele. Den første del udfyldes af arbejdsgiveren og medarbejderen i fællesskab. Arbejdsgiveren skal til dette formål indkalde medarbejderen til en mulighedssamtale. Som led i udfyldelsen beskrives medarbejderens funktionsnedsættelse samt de begrænsninger sygdommen medfører i forhold til de arbejdsopgaver, som medarbejderen normalt udfører. Arbejdsgiveren og medarbejderen skal endvidere beskrive forslag til eventuelle skåneinitiativer, som for eksempel tilpasning af arbejdet, omplacering, ændrede arbejdsopgaver, hjemmearbejde, ledelsesstøtte, fysisk træning, osv. Udfyldelse af første del er en forudsætning for, at lægen kan udfylde den anden del.

Medarbejderen skal herefter forelægge mulighedserklæringen for sin læge, som skal udfylde erklæringens anden del. Lægen skal i denne forbindelse tage stilling til, om de foreslåede initiativer er realistiske, og kan endvidere tilføje sin egen vurdering. Den udfyldte erklæring sendes herefter tilbage til arbejdsgiveren

Download mulighedserklæringen her: Mulighedserklæring
Varighedserklæring

Når en medarbejder har været sygemeldt i 14 dage, har arbejdsgiveren ret til at kræve nærmere oplysning om varigheden af sygdommen. Oplysningen gives i en erklæring udstedt af medarbejderens egen læge eller - hvis arbejdsgiveren stiller krav herom - en af medarbejderen valgt specialist.

Erklæringen, der normalt betegnes "Varighedserklæring", udstedes på lægens eget brevpapir. Selvom praktiserende læger er speciallæger i almen medicin, kan de ikke udstede erklæringen, hvis arbejdsgiveren har krævet en erklæring fra en specialist.

Foruden de tre beskrevne former for lægelig dokumentation, har arbejdsgiveren desuden mulighed for at kræve medarbejderens underskrift på en tro-og loveerklæring:

Tro- og loveerklæring
En tro-og loveerklæring kan kræves fra første sygedag. Erklæringen har til formål at få medarbejderen til at skrive under på, at medarbejderen var syg på et nærmere tidspunkt. Erklæringen indskærper endvidere overfor medarbejderen, at det er strafbart at angive sygdom som årsag til fravær fra arbejde, hvis fraværet reelt skyldes andre årsager.

Det er arbejdsgiverens ansvar, at medarbejderen får udleveret en blanket. Download en tro- og loveerklæring her: tro- og loveerklæring

Det er medarbejderens ansvar at udfylde blanketten og sende den til arbejdsgiveren. Såfremt blanketten ikke kommer retur til arbejdsgiveren, indenfor den frist arbejdsgiveren har givet medarbejderen, bortfalder medarbejderens ret til sygedagepenge fra og med den dag erklæringen skulle have været arbejdsgiveren i hænde til og med den dag, hvor arbejdsgiveren modtager erklæringen.

Oktober 2017

 

login  



Få et login/password >Har du glemt dit password? >

Nyhedsbrev

Tilmeld dig HORESTAs nyhedsbrev og hold dig opdateret på branchenyt, lovgivning, arbejdsret, fødevarer og miljø
Tilmeld nyhedsbrev >