Horesta

 

Kontrolforanstaltninger

Tv-overvågning

For virksomheder kan tv-overvågning være en nødvendig foranstaltning for at sikre sig mod røveri, tyveri, svind mv. – både i relation til kunder og medarbejdere.



Tv-overvågning kan således være et nødvendigt redskab til at skabe tryghed og sikkerhed, idet overvågning kan virke præventivt og forebygge kriminalitet.



Tv-overvågning er én blandt flere mulige redskaber til afsløring, forebyggelse og kontrol af lovovertrædelser, og det bør vurderes, om tv-overvågning er egnet til at løse evt. problemer i virksomheder, eller om der skal sættes andre tiltag i værk.



Det er således vigtigt at foretage en generel afvejning af hensynet til kriminalitetsbekæmpelse sammenholdt med en generel afvejning af hensynet til privatlivets fred.



I Lov om tv-overvågning findes der blandt andet regler om, hvornår tv-overvågning kan finde sted, om de overvågede personers rettigheder, om overvågningens fortrolige karakter og behandlingssikkerhed og om anmeldelse af behandlinger samt disses offentlige tilgængelighed.

Når man ønsker at foretage en tv-overvågning, er der flere regelsæt, som man skal overholde.



Du kan læse mere om Lov om tv-overvågning her.

Ud over tv-overvågningsloven finder såvel persondataloven og straffeloven anvendelse i forhold til tv-overvågning. Ud over de nævnte love og principper kan også arbejdsretlige regler, herunder regler om arbejdsmiljø, ledelsesret mv., finde anvendelse, ligesom regler om ophavsret og lignende vil kunne have betydning i relation til tv-overvågning.



Det anbefales, at du kontakter HORESTA, hvis du overvejer at indføre tv-overvågning eller ønsker at benytte tv-overvågning som kontrolforanstaltning.

Januar 2016

 

login  



Få et login/password >Har du glemt dit password? >

Nyhedsbrev

Tilmeld dig HORESTAs nyhedsbrev og hold dig opdateret på branchenyt, lovgivning, arbejdsret, fødevarer og miljø
Tilmeld nyhedsbrev >