Horesta

 

Ferie og feriefridage

Ferie og sygdom

Hvis en medarbejder er syg på første feriedag er medarbejderen ikke forpligtet til at starte sin ferie. Medarbejderen skal dog i givet fald melde sig syg til arbejdsgiveren.

Hvis medarbejderen bliver syg under sin ferie, gælder der nogle særlige regler for erstatningsferie, så ferien reelt ændres til sygdom med eventuelt deraf følgende pligt til at betale løn til medarbejderen. Det er en forudsætning for at have ret til erstatningsferie, at medarbejderen melder sig syg under sin ferie. Det er altså i udgangspunktet ikke nok at medarbejderen efter sin ferie meddeler, at vedkommende har været syg i ferien. Derudover skal medarbejderen sikre sig lægelig dokumentation for sin sygdom, og det er også medarbejderen som i denne situation skal betale for den lægelige dokumentation.

Ved sygdom opstået under ferien er det dog ikke al ferie, der skal erstattes. I udgangspunktet skal de 5 første syge-/feriedage ikke erstattes. Antallet kan dog være mindre, hvis medarbejderen ikke har optjent ret til 5 ugers betalt ferie. Hvis medarbejderen ikke melder sig syg på første sygedag, vil tidspunktet fra hvornår der opnås ret til erstatningsferie i øvrigt blive tilsvarende udskudt.


December 2015

 

login  



Få et login/password >Har du glemt dit password? >

Nyhedsbrev

Tilmeld dig HORESTAs nyhedsbrev og hold dig opdateret på branchenyt, lovgivning, arbejdsret, fødevarer og miljø
Tilmeld nyhedsbrev >