Horesta

 

Diskrimination

Tilgængelighed

Diskrimination

Det er velkendt for de fleste, at en arbejdsgiver ikke må diskriminere sine medarbejdere. Det nærmere indhold af dette diskriminationsforbud følger af en række forskellige love.

Forskelsbehandlingsloven forbyder diskrimination af medarbejdere på baggrund af en række forskellige kriterier, herunder fx race, religion, handicap og alder. Du kan læse mere herom under emnet ”Forskelsbehandlingsloven”.

Ifølge foreningsfrihedsloven må man ikke forskelsbehandle medarbejdere, fordi de er (eller ikke er) medlem af en bestemt forening, herunder fagforening. Læs mere herom under emnet ”Foreningsfrihedsloven”.

Endvidere må arbejdsgiverne ikke forskelsbehandle medarbejdere alene, fordi de ønsker at være på deltid (se under emnet ”Deltidsloven”) eller alene fordi de er tidsbegrænset ansat (se under ”Lov om tidsbegrænset ansættelse”).

Endelig er det vigtigt at være opmærksom på, at medarbejdere som er gravide, på barselsorlov mv., eller som har varslet afholdelse af sådan orlov, nyder en særlig beskyttelse mod opsigelse mv. Du kan læse mere herom under emnet ”Barsel”.

Da diskrimination er forbundet med særdeles høje erstatninger og i særlige tilfælde bøder, skal vi opfordre dig til at søge juridisk rådgivning hos HORESTA’s juridiske afdeling, hvis du overvejer at foretage dispositioner i forhold til medarbejdere, der er omfattet af ovennævnte kategorier.

 

login  



Få et login/password >Har du glemt dit password? >

Nyhedsbrev

Tilmeld dig HORESTAs nyhedsbrev og hold dig opdateret på branchenyt, lovgivning, arbejdsret, fødevarer og miljø
Tilmeld nyhedsbrev >